Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310’
AKERSHUS AMT.
„ 1825 ......... 2078 indb.
„ 1845 ......... 2622 „
„ 1865 ......... 3242 „
„ 1875 ......... 3140 „
„ 1890 ......... 2863 „
Vestby er gaaet adskillig tilbage i indbyggerantal i de sidste
15 aar, og forholdet svarer forsaavidt ikke til forholdene i vore
kystdistrikter, men derimod til forholdet i de fleste af vore
ind-landsherreder.
Fabrik- og grubedrift. Fabrikdrift af nævneværdig
betydning findes ikke i herredet. Derimod er der to isbrug i Saaner,
ét i Kaalaas og ét paa Stamnes. De producerede i vinteren 1895—
96 henholdsvis 4300 og 3320 tons is. For faa aar siden dreves
der ogsaa ét paa Brevik.
Grubedrift findes for tiden ikke i herredet, hvorimod der
paa gaarden Knalstad findes en gammel jerngrube, der i forrige
aarhundrede blev drevet under Moss jernverk.
Skibsfart. I Vestby landdistrikt findes der 3 skibe paa
tilsammen 584 tons drægtighed og med 18 mands besætning.
Saltvandsfisket. I 1890—92 fiskedes gjennemsnitlig for 1000
kr. i laks og sjøørret. I 1888—89 har der ifølge de statistiske
tabeller intet fiske været i Vestby. I 1891—92 fiskedes der
gjennemsnitlig for omtrent 1600 kr. i makrel. Da der deltog
gjennemsnitlig 20 fiskere aarlig i fisket, vjir altsaa udbyttet pr. fisker
omtrent 80 kr. For de foregaaende aars vedkommende fandt der,
efter de ståt. tabeller, intet makrelfiske sted i Vestby.
Af amtets storthingsmænd har proprietær Caspar Schade
Erlandsen været fra Vestby. Han repræsenterede amtet i 1842.
Topografi.
Vestby hovedsogn er i sit nordligste parti i det væsentlige
et veldyrket og frodigt slettelandskab, gjennemsat af skogpartier,
der for det meste har retning fra’ nord mod syd. Ved Hjol er
landskabet smukt med vide, dyrkede flader og med udsigt til
Hurumlandets fjelde, der danner synkredsens begrænsning i vest,
Saaner sogn og det sydlige af Vestby hovedsogn er ulige
mere bakket og klipperigt. De dyrkede strækninger danner her
intetsteds større flader, men er stadig afbrudt af smaaaaser og med
løv- og naaleskog dækkede bergknauser. Navnlig er bergknauserne
og skogen dominerende, naar man nærmer sig kysten. Fra
ladestedet Son trænger der et temmelig udpræget bebygget dalføre
op mod nord. Der trænger ligeledes et dalføre østover op mod
Hølen. Det er en ubebygget dal, i hvis bund Saanerelven snor sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
