- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
57

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELIGGENHED, INDDEI-ING OG GRÆNDSER.

57

lem Karasjok og Utsjok indtil grændserøs no. 343 eller
Skoarro-jokka eller Skarelv røs.

Den fra denne røs mod syd gaaende grændse er grændse
mellem Polmak og Utsjok.

I Tana er forskjellige smaaøer, der dels ligger paa den
russiske, dels nærmest den norske side af elven.

Den første røs syd for Tana, no. 344, ligger paa
Harrimas-skaidde eller Sprikaasen, der naar 276 m. o. h. og falder pludselig
af mod den større grønklædte slette, paa hvilken Polmak kirke
ligger. Grændsen gaar saa ned til Polmakvatn, ved hvilket røs
no. 345 ligger; grændsen gaar over dette vand, saa en del af
samme ligger i Finland. Herfra og til røs no. 346, Dorvvejokgolppe,
og videre til no. 347, Vuobmevarre eller Skog fjeld røs, er der noksaa
vakkert.

Harrimasskaidde og fjeldet Særbailokta, der ligger omkring
Polmakvatn, er skogklædte, og man ser den nedre del af Tana,
som her er en bred elv. Landet er kuperet med elve og myrer,
saa man avancerer kun langsomt med heste efter grændselinjen.

Ved røs no. 347, Vuobmevarre eller Skogfjeld røs, ender
Pol-maks grændse, og grændsen mellem Sydvaranger og Utsjok herred
begynder.

Røs no. 348, BiCusmaras eller Heiloaasen ros, er den første
røs i Sydvaranger, og saa følger den før omtalte Golmis-oaivve
eller Trillingtoprøsen, hvor den ved traktaten af 1751 bestemte
grændse ender. Golmis-oaivve er tillige grændsepunktet mellem
Utsjok og Enare, saa at fra dette punkt begynder grændsen
mellem Sydvaranger og Enare herred.

Den ved traktaten i 1826 bestemte grændse ligger helt langs
Sydvaranger herred fra røs no. 349, Golmis-oaivve, til
Jakobs-elvens udløb i Ishavet.

Fra røs no. 349, Golmis-oaivve, gaar grændsen mod sydøst
til røs no. 350, Guöllebastemvarre eller Fiskvasfjeldet, fortsætter
mod østsydøst, gaar tvert over Neideii elv til røs no. 351,
Buol-lamvarre eller Brændhaugen, 129 m.

Strøget mellem Guöllebastemvarre og Neiden elv indtages
hovedsagelig af fjeldstrækningen Storbergnæsen eller
Stuoragceögen-junes, hvis vide, låve afsatser mest er bevoksede med renlav.

Fra Buollamvarre tager grændsen mod sydsydøst til røs
no. 352; mellem denne røs og den næste, no. 353, Reiso-guorra
eller Færdeskammen, er der 6 mellemrøser.

Reiso-guorra, 316 ni., er kuppelformet og græsgroet; det har
jevne, svagtheldende skraaninger. Fra toppen ser man mod nord
fjeldene omkring fjordene i Sydvaranger, mod øst kan man folge
de afrundede høiderygge omkring Pasvikelvens brede dalfore, og
mod syd og vest aabner sig den vide finlandske høislette med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free