Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDEI-ING OG GRÆNDSER.
59
Pasvikvasdraget paa en kort strækning, idet den gaar omkring
det paa vestsiden af Pasvikelven liggende russiske territorium ved
Boris Gleb.
Her fik Rusland i 1826 en landstrækning omkring et gammelt
kapel eller kirke paa Pasvikelvens vestside. Det heder i den norske
oversættelse af traktaten, at denne kirke skal tilhore Rusland
tilligemed en landstrækning af en verst i omkreds», men i den
franske tekst heder det: «aver un rayon d’une werste h Ventour»,
hvilket betyder med en radius paa en verst omkring. Meningen
synes efter ordene at være, at der fra kirken til grændsen skal
være en verst, saa at grændsen rundt dette kapel egentlig skulde
blive en del af en cirkel. Landstykket har ved anbringelsen af
grændserøserne faaet formen af et trapez, hvis længste side dannes
af Pasvikelven. Ved hvert af trapezets hjørner er anbragt
grændserøserne no. 356, 357, 358 og 359.
Arealet af den landstrækning, som Rusland har vest for
Pasvikelven, er 3.6 km.s stort, maalt paa rektangelkartet.
Nu er 1 verst 1.0668 km., og en landstrækning, hvis radius
udgjør 1 verst, er følgelig 3.575 km.ä eller nær 3.6 km.5
Grændse-traktaten synes efter dette at være opfattet, som om Rusland
skulde have en landstrækning, hvis areal svarer til en cirkel med
1 verst som radius.
Ordene i den franske traktat synes nærmest at udtale, at
man om kirken som centrum skulde slaa en cirkel med radius
lig 1 verst; landstrækningen vilde da blive omtrent det halve,
da den ene halvdel af cirkelen kommer til at ligge øst for
Pasvikelven.
Den norske tekst, 1 verst i omkreds, giver en endnu mindre
landstrækning.
Grændsekommissionen af 1896 bemærker, at grændsen følger
det parallelogram, som er betegnet med grændserøserne no. 359,
358, 357 og 356, og som omgiver den russiske Boris og Glebs
kirke med skoltefinnernes landsby.
Røserne fandtes at være i god stand, men deres beliggenhed
svarer ikke ganske til bestemmelsen i protokollen af 1826,
eftersom afstanden mellem Boris Gleb kirke og røserne no. 356 og 359
ikke er 1 verst, som der siges i protokollen, men næsten 1.25 verst
1.1.3 km.), ligesom afstanden mellem røserne no. 356 og 357 og
mellem no. 358 og 359 ikke er 1 verst, men respektive 1.5 og
1.1 verst (1.6 og 1.1 km).»
Hvis den ovenfor antydede fortolkning af grændsetraktaten,
en landstrækning, hvis areal svarer til en cirkel med 1 verst
som radius, er rigtig, saa er røsernes beliggenhed efter traktatens
bestemmelse, om end de benyttede udtryk i traktaten ikke er
klare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
