Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(80
FINMARKENS AMT.
Finmarkens indland er oftest en trælos eller med tynd
birkeskog eller birkekrat bevokset høislette, gjennemskaaret af talrige
større og mindre elve, som ofte udvider sig til sjøer i de flade
dale, over hvilke fjeldene hsöver sig afrundede og mosbegroede,
men kun til ringe høide. Slettens høide kan anslaaes til 500 m. o. h.
De høieste toppe ligger ikke sydligt oppe ved vandskjellet,
men nærmere kysten eller nær fjordbundene. En række af toppe,
Gaisserne, strækker sig fra øst til vest i amtets midtre del, og
saavel i nord, syd som i øst for denne fjeldrække falder landet af.
De store elve har sit udspring langt i syd, hvor grændsen
mod Finland i Vestfinmarken følger vandskjellet, og elvene løber
mod nord; men fjeldene ved kilderne er lavere end fjeldene
nær udløbet; medens laudet sænker sig mod syd mod rigsgrændsen
og i retning af den botniske bugt, løber elvene mod nord til
Nordishavet.
Finmarken bliver saaledes i det hele ikke et særdeles
høit-liggende amt sammenlignet med det øvrige Norge. Man regner,
at i det sydlige Norge udenfor Nordland, Tromsø og Finmarkens
amter ligger 39 pct. over 2000 fod over havet, men i Finmarkens
amt er der kun omtrent 8 pct. over 2000 fod.
Vistnok hæver gneis og gabbroerne paa Sørøen og Seiland
sig hurtig til et vildt, delvis snedækket land, og Gaisserne naar
ogsaa over 1000 m. o. h., men det indre af Finmarken naar
ikke til betydelige høider, men er svagt bølgende, ensformige
plateauer, låve, afrundede aaser, og i elvene er der mange steder
saa ringe fald, at de kan befares med baad meget lange stykker.
Den største del af amtets beboede strækninger ligger lavere
end 150 m. o. h.
Paa østsiden af Kvæncmgfjorden, hvor Finmarken begynder,
forandres ogsaa landskabets karakter, og i det hele kan det vel
siges, at Finmarkens natur har en mere udpræget arktisk
karakter end Tromsø amt. I dette sidste amt er jordbruget endnu
hovednæringsvei; korn dyrkes i alle herreder, og et uaar paa
jorden er her føleligere end et uaar paa sjøen.
Aarsagerne til modsætningen mellem Finmarkens amt og
Tromsø amt ligger ikke alene deri, at man er kommet længer
nordlig; der er flere grunde, som bevirker forandringen. I Tromsø
amt har lerglimmerskifere og glimmerskifere, der let forvitrer og
giver godt jordsmon, stor udbredelse, og de gabbrofelter, som i
Lyngenfjorden og i Kvænangen hæver sig til imposante tinder,
bidrager til at gjøre landskaberne her vidt bekjendte for sin
naturskjonhed.
1 Finmarken har dels gneisbergarter, dels kvartsskifere og
kvartssandstene stor udbredelse, hvilke ofte paa disse nordlige
bredder giver øde, ørkenagtige strækninger; i kvartsskiferne i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
