Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(94
FINMARKENS AMT.
elvene, særlig Altenelven og Tana maa søge sig vei i modsat
retning.
Gaisserne, som hæver sig over fjeldmarken sydlig for
Laksefjorden, er anselige fjelde, der i form minder om Rondane.
Rækken ligger med retning mod østnordøst indtil Rastigaissa
henimod den nedre del af Tana. Disse fjelde sees fra høiere liggende
steder overalt i det søndenfor liggende land. Gaissa betyder en
høi, spids fjeldtop, en tind.
De fjelde ud imod kysten, som danner de høieste punkter,
er gabbrofjelde, saaledes toppene paa Bergsfjordhalvøen, hvor
Jøkel-fjordbræen naar 1166 m.; dette er Finmarkens høieste punkt.
Fjeldene naar saaledes ikke saa stor høide som i Tromsø
amt, hvor de ligeledes af gabbro bestaaende fjelde i Lyngen naar
en største høide af 1916 m. o. h. i Jækkevarre i Lyngen.
Ogsaa de høie fjelde, paa hvilke jøklerne paa Seiland hviler,
Nordmandsjokelen, 1 078 m., og Seilandsjøkelen, 981 m., er
gabbrofjelde.
Helt anden sten er der i Gaisserne og de høie fjelde, som
Cokka-rassa 1127 m., inderst ved Porsangerfjorden. Her er det saavidt
iagttaget en mægtig yngre lagrække af sandstene, lerskifere og
konglomerater, som ligger over et af gneis, granit og krystallinske
skifere bestaaende land. Denne formation har faaet sit navn
netop af disse Gaisser, gaissaformationen.
Den her omtalte fordeling af de høieste toppe har da den
følge, at man fra hoiderne i amtets ytre og midtre del kan se
ind over vide strækninger i syd eller over det lavere land.
Nappevarre er 831 meter høit paa grændsen mellem Alten
og Koutokeino og er den største høide i omegnen. Herfra kan
man efter Leopold von Buch se mange mil rundt omkring. Den
lange række af Lyngens snebedækkede fjelde kan sees, skjønt den
vistnok ligger 10 mil borte. Fra foden af Nuppevarre gaar der
en lang myret flade henimod Kvænangenfjord med mange smaa
myrsjøer, et øde og trist syn. Selv om sneen er helt forsvunden,
saa er dog naturen dod og stivnet. Mod syd ser man en
endeløs flade, hvor de høiest liggende dele mere er hauge end fjelde.
Henimod Talvik og over Kaafjord derimod hæver fjeldene sig
pludselig snebedækkede over hele sin udstrækning.
Rastegaissa rager op imellem to andre lidt lavere fjeldtoppe
straks ovenfor Levojokko. Fra Rastegaissa kan man se til
Porsanger-fjord og til Laksefjord, til Vagge ved Tanamundingen, til
Sydvaranger og langt ind i Finland.
Gaisserne er nøgne i toppene; fast fjeld kan af og til sees
i elvedalenes sider; men den egentlige fjeldmark er over store
strækninger bedækket med aur, saa jevnt, at man kan vandre
mile uden at komme over fast fjeld. Denne aur er ofte
mosdækket. Større samlinger af blokke er der ude langs gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
