Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
NATURT.IG BESKAFFENHED. 115
yderst i synskredsen antyder, at denne store strækning har
for-høininger og forsænkninger. Der er dog i det hele ikke nogen
større afbrydelse af terrænets ensformighed. Alene paa en enkelt
kant sees Laksefjordens vilde og tildels sneklædte fjelde liøit
over det vidtstrakte plateau og tjener paa lange strækninger til
orientering.
Ikke alene konfigurationen er ensformet paa det finmarkske
fjeldplateau. Kun i enkelte fngtige forsænkninger vokser noget
græs og en smule lavt vidjekjær, og disse steder benyttes til at
lade hestene græsse. Ellers er hele plateauet bedækket med kort,
afgnavet renmos og overstrøet med store og smaa
spredtliggende stene.
Egnen sydover fra Sjuosjjavrre er milevidt, saa langt øiet
kan naa, bevokset med smaa, forkrøblet og for største delen
tyndt-spredt fjeldbirkeskog. Der er talrige smaa høider eller koller
med tilsvarende smaa forsænkninger imellem, saa man let
forvilder sig.
Mellem Koutokeino og Karasjok er der strækninger, hvor
hele høisletten er bedækket med birkeskog, vistnok ikke tæt, men
dog sammenhængende. Træerne kan undertiden paa de i ly
liggende skraaninger og i dalførerne naa en tykkelse af 5 å ti
tommer; høiere op har de derimod mere udseende af buskads, og
mellem dette vokser dvergbirken og fremfor alt den hvide,
frodige renmose som et tykt tæppe.
Disse egne er finnernes opholdssteder vaar og høst.
Et saadant ensomt finmarksk høifjeldslandskab er
eiendommeligt; den frodige birkeskog vokser op af den hvide bund,
fjeld-sjøer ligger hist og her adspredte, de smaa elves rislen foruden
kanske skriget af en ensom lom er den eneste lyd, der afbryder
stilheden. Hvis maanens skin om natten kastes hen over de hvide
marker, skulde man tro at have for sig et vinterlandskab, hvor
eviggrønne træer vokser op af snedækket jordbund.
De vigtigste bebyggede steder i dette indland er
husansam-linger ved kirkerne i Koutokeino og Karasjok.
Omkring Koutokeino er alle fjelde forsvundne; der er et
aabent, fladt aasland, og paa mange steder er der vid udsigt
over myrer og utallige smaasjøer. Omkring selve Koutokeino
overraskes man af det uventede og nye syn af grønne enge og
kjør paa beite.
Karasjok kirkested er et af de vakreste steder i Finmarken. Fra
en af hoiderne i omegnen ser man elven, som bugter sig opefter og
nedefter i store slyng; nes efter nes stikker sig frem, låve og dækkede af
tæt birkekrat. Længere oppe strækker sig en mørk linje af tæt,
rankvoksen furu, atter høiere oppe faar birken igjen overtaget,
indtil terrænet umærkelig gaar over i de lange, bløde fjeldlinjer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
