Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(118
FINMARKENS AMT.
Det samlede areal af sne og is i Finmarken bliver:
Km. 2
I Loppen og Øksfjord.....60.6
I Hammerfest........23.8
I Talvik..........27.7
I Kvalsund.........6.7
I Tanen..........3.9
122.7
En stor del af det hoie land paa Bergsfjordhalvøen er dækket
med sne og is, og fra ismarkerne kommer der ned i de korte
fjorddale mere eller mindre mægtige bræer fra Øksfjordjokelen
og Langfjord jokelen.
Øksfjordjokelen, som er den største ismark i Finmarken, sender
sine isstrømme langt ned mod havet, f. eks. i bunden af
Nuvs-fjord og helt ned i havet i Jøkelfjorden i Tromsø amt.
Øksfjordjokelen har næsten overalt steile til ubestigelige sider,
paa et enkelt sted fra vest er den tilgjængelig uden fare.
Kundt bræen ligger vilde og sorte tinder og toppe af gabbro.
Jøkelen er ca. 8 km. lang fra vest til ost, med en største
høide af 1 166 m. Dens overflade er svagt hvælvet som et skjold.
Fra denne ismark gaar der flere bræer ned i dalene.
Den mægtigste af Øksfjord bræens arme er Jøkel f jordbræen i
Jøkelfjorden i Kvænangen; den gaar fra grændsen mod Finmarken ned i
fjorden og er den eneste bræ i Norge, som gaar ud i havet og giver
kalvis i nogen mængde. Vistnok er der et par bræer i Tromsø amt
og Nordlands amt, der næsten naar til eller netop til havet, men
større mængder kalvis udsender de neppe. Jokelbræen ligger
omtrent paa 70° 8’ nordlig bredde i Jøkelfjorden, idet den
udfylder den inderste botn i denne fjord. Selv midt paa sommeren
sender den isstykker ud gjennem fjorden. Denne bræ er en
faldjøkel, idet den er delt i et øvre og et nedre parti. Ifra det øvre
parti falder ismasserne paa det nedre, og dette danner da igjen
en bræ, hvorfra de isstykker kommer, som svømmer ud gjennem
fjorden. Disse isstykker, der i regelen ikke naar en større høide
over vandet end en baad, dannes ikke paa samme maade som
isbjergene. Isstykkerne fra Jøkelbræen falder ligetil fra den
lodrette kant, hvormed bræen ender, ud i havet. Dette fald synes at
gaa for sig paa den maade, at de øvre partier af den steile kant
bevæger sig med større hastighed end de nedre partier, saaledes at den
steile kant kommer til at helde forover, og den øvrige del af væggen
falder da direkte ned i fjorden. Isstykkerne driver undertiden
helt ud til øen Spildern, der ligger omtrent 2Vs geografisk mil
borte, ja undertiden naar de til Rødø, 4 geografiske mil i Kvæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
