Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(154
FINMARKENS AMT.
I Kvænviken i Altenfjord er en flad terrasse, hvis høide
Bravais fandt at være 05.8 m.
Omkring Altenelvens munding er afleiret terrasser, som danner
furumoer. Ved selve udløbet er der en ganske usædvanlig stor mel
kaldet Sandfaldet. Mod nord ser man ud over fjorden; mod syd
er anselige fjelde omkring den med furuskog bevoksede flade
dalbund, hvor elven søger sig vei. Høiden af fladen ved
Sandfaldet er 08 m. o. h.
I den nedre del af Tverelvdalen er der sandterrasser efter
dr. Reusch. I Hammerfest herred ved Kobberdal i Sandøfjorden
er tydelige terrasser.
Terrasser optræder i bunden af Befsbotn i 2 trin. Den ovre
i omkring 31 m.s høide kan følges lange strækninger rundt de
indre dele af fjorden.
I Porsangerfjordens bund ved Lakselven er store
terrasse-flader, og omkring Tana er der lavt terrasseland.
En terrasse ved Jakobselv paa nordsiden af Varangerfjorden
ligger 48 m. o. li.
Ved udløbet af Nyelven paa den sydlige side af Varanger
fjorden, skriver Keilhau, lagde jeg mærke til meget regelmæssige
sandterrasser, der reiser sig over hinanden til en høide af
omtrent 200 fod, hvis tildannelse med disse regulære afsatser alene
synes at kunne tilskrives sjøen, mod hvilken de ligger frit
udadvendte.
Sjoskja’l og pimpsten over havets niveau. Vidner om en
stigning af landet i ældre tid er de over havets niveau
forekommende levninger af sjoskjæl og andre sjødyr som hvaler og sæler;
fremdeles det af havet opskyllede drivtømmer, der er
gjennomboret af pæleorme, og endelig de stykker af pimpsten, som havet
skyller op, og som nu forekommer i høider over havet.
Keilhau har seet sjoskjæl over havets niveau paa flere steder
i Vestfinmarken og Østfinmarken. Han nævner fra Talvik en
veksling af lerlag og sandlag, og derover paa nogle steder et
tyndt lag af kalkgrus; imellem disse lag ligger paa Jansneset et
lag med saltvandsmuslinger henimod 20 fod over fjorden.
I Østfinniarken findes paa Vardø muslingmasser ligesom
paa Maasø. Keilhau omtaler, hvorledes de paa Vardø indtager
en anselig strækning indtil en hoide af omtrent 30 fod o. h.
Maaske er det, ytrer han, ved at have havt dette lag af
skallerne for oie, at pater Heil under sit ophold der paa oen
(1768—69) blev foranlediget til at lade opføre to stenstøtter ved
den saakaldte Vestre Vaag, forat man derefter en gang kunde
bestemme den formentlige synkning af sjøspeilet; en beskrivelse
over disse vandstandsmærker var bleven indfort i kaldets mini-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
