Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDERNE OG VEIR LIGET.
189
hastighed pr. sekund var noksaa hyppige baade i januar og
februar.
Vinden kunde undertiden komme som en brusende elv paa
den ene station, medens det var stille paa den anden.
Birkeland maalte saaledes den 19de januar en vindhastighed
paa 3b m. af sydsydvest paa sin top, medens samtidig Sæland
havde vindstille paa Talviktoppen 4 km. længere mod
nordnordvest, men han anede dog stormen ved en voldsom brusen fra
syd; halvanden time senere kunde ogsaa Sæland notere henved
40 m.s hastighed.
Maalinger af nedbøren foretoges ikke, men observationerne
godtgjor, at luften næsten til stadighed var omtrent mættet med
fugtighed, og snefaldet i vinterens løb var umaadelig stort.
Allerede i slutningen af november var ekspeditionens telefonstolper
paa lunere steder helt nedsneede, men de stadige storme feiede
altid toppene rene.
Et par timer før der indtraf voldsomme storme paa Haldde,
iagttoges som regel voldsomme forandringer i barometerstanden,
hvilken faldt og steg, og naar det indtraf, vidste man, at det var
farligt at begive sig paa vei fra det ene observatorium til det
andet.
Veirliget er meget omskifteligt i fjordene og sundene. Den
ene dag vakkert veir, den næste storm, paa denne side neset
stille, paa hin side storm. Der bliver da ogsaa næsten hver
vinter folk borte paa sjøen i disse lunefulde farvand.
Om stormvinde end ikke alle steder er saa særdeles hyppige,
er de til enkelte tider voldsomme. Vindenes heftighed er ofte
afhængig af landets form, og medens de i en egn raser, saa de
truer husene, kan det i en naboegn være saa godt som ganske stille.
De voldsomste storme i Finmarken er vel orkanerne den
1 tide januar 1882 og 4de februar 1882, hvilke hjemsøgte
Finmarkens og Tromsø amter.
Fra hele den finmarkske kyst kom der efterretninger om
disse stormes herjinger.
Af de det nordlandske kirke- og skolefond tilhørende
bygninger blev dels beskadiget dels ødelagt følgende:
Inge kapelkirke i Maasø flyttedes flere alen ud af sin
tidligere plads, bort fra sylmuren, saa at den maatte rives ned og
bygges op igjen.
Paa Maasø præstegaard blæste begge skorstenspiber ned.
Kjelvik kirke blæste fuldstændig ned; det heder i en
beretning, at man ikke fandt en stok igjen, i den officielle beretning,
at materialerne blev saa ramponerede, at ikke noget kunde
benyttes ved opførelse af ny kirke. Denne blev opfort i
Hon-ningsvaag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
