Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OC. FJORDENE.
2 47
Trækfuglenes ankomst til Nyborg 1851 59.
Trækfuglenes ankomst til det
sydlige Norge.
Ladesvalen, 21de mai til 25de mai. Midten af mai.
Sten dulpen, 23de mai til 26de mai. Sidste halvdel af april.
Blaakjelken, 23de mai til 26de mai. Begyndelsen af mai.
Sivspurven, 26de mai. Förste halvdel af april.
Enkelt bekkasin, 26de mai. Sidste halvdel af april.
Gjøk, 7de juni. Midten af mai.
Linerlen kommer i Karasjok sædvanlig mellem 1 ste mai og
9de juni, den drager mellem 17de september og 5te oktober.
Svalen kommer sædvanlig mellem 26de mai og 13de juni,
og den drager mellem 15de og 31te august.
Gjøken kommer sædvanlig mellem 21de mai og 13de juni,
og den drager mellem 15de juli og Iste august.
Enkelte kraaker bliver der hele aaret rundt.
Graagaasen kommer sædvanlig i Karasjok mellem 3dje og
25de mai, den drager mellem 25de august og Iste september.
I det sydlige Norge kommer graagaasen ofte i slutningen af
marts, undertiden i februar, tildels forst i begyndelsen af mai.
For trækfuglenes ankomst til Finmarken er angivet nogle
datoer:
I 1886 saaes svalen 8de mai, lom og kjeld 15de mai,
honse-hog, stendulp og graagaas den 18de mai.
I 1887: graaspurv 27de april og lom 29de april, honsehøg
-kle mai, linerle og fiskeand 7de mai, graagaas 10de mai, akerlo
12te mai og svalen den 18de mai.
I 1888: Graaspurv 24de april, lom og kjeld 4de mai, akerlo
15de mai, graagaas og linerle 20de mai, svalen 26de mai.
Havets dybde. Østhavet kalder de norske fangstmænd den
store havstrækning, som i syd er begrændset af Finmarken og
Murmankysten, i øst af Novaja Semlja, i nord af Spitzbergen
og Bjøniøen og af isen og Ishavets vandmasser; paa de engelske
sjøkarter kaldes det Barents Sea.
Dette hav har i det hele ikke saa overvættes store dybder som
Atlanterhavet ud for Norges kyst sydligere og vestligere, hvor
dybden gaar ned til 1 000 favne og længer til 2 000. I Østhavet
er dybder paa 100 til 200 favne sædvanlige.
Den styrtning eller eg, som sydligere ligger i havet i afstand fra
Havet og fjordene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
