- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
217

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OC. FJORDENE. 2 47

ud for Sorøen er der 250 favue, men saa bliver der grundere ud
paa det aabne hav, og man maa efter kartet over 30 sjømile
mod nordvest ud i Ishavet, for man atter naar en saa stor dybde
som 260 favne.

Det andet sted ved Finmarkens kyst, hvor dybden naar over
200 favne, er inde i Altenfjorden, hvor der ud for Korsnes,
hvor Vargsund, Rognsund og Stjernsund stoder sammen, er 223
favne dybt og længer ind 21H favne.

Det tredje sted, hvor der er over 200 favne dybt, er ostligt
i Varangerfjorden eller rettere dens fortsættelse, hvor der efter
kartet nordøst for Jarfjord er en dybde paa 202 favne.

Havets Stromme. Atlanterhavsstrømmen kommer ind i det
norske hav mellem Shetland og Island, bøier østover og følger den
norske kyst med en bredde af 40—60 geografiske mil og en
dybde af et par hundrede favne. Mod vest grændser strømmen
mod den østgrønlandske polarstrom; grændsen flyttes efter
aars-tiderne mod øst og vest. Nord ved Vestfinmarkens kyster
deleiden sig i to grene, den ene følger eggen nordover mod
Spitz-bergen, den anden Norges kyst ind i Østhavet.

Golfstrømmen har forholdsvis varmt vand, men hvor det
kommer ind mod kystbankerne i Finmarken, møder det det kolde
kystvand fra elvene, hvilket kystvand bedækker golfstrømmens
vand og blandes med det.

Vandet i Nordhavet er om sommeren indtil 10—11 varmt.
Om vinteren bliver det stærkt afkjølet i overfladen. Naar
temperaturen aftager, bliver dette overfladevand tyngre end vandet
under og synker, medens det varmere vand stiger op. Herved
blandes det i de øverste 100—150 m., saa det bliver omtrent
lige salt og lige koldt; koldest bliver det ved grændsen mod
polarvandet med dets ismasser.

I den midtre del af havet mellem Norge og Bjornøeii
eider ved sommertid atlanterhavsvand; i overfladen naar
temperaturen optil 7° og henimod bunden (200—250 favne) til ca. 3°.
Nærmere Bjørnøen afløses dette varme vand af et iskoldt vandlag
helt ned til 1.6°; det er ishavsvandot, som her skyder sig ned
fra polarhavet. Mod Norge begrændses atlanterhavsvandet, som
nævnt, af kystvand, idet ferskvand fra land kommer til, og havet
bliver her mindre salt. Om vinteren er atlanterhavsvandets
temperaturer adskillig lavere i de øverste 100 favne, dybere ned
er det omtrent lige varmt som om sommeren.

Heraf sluttes, at atlanterhavsstrømmen fortsættes aaret rundt
og ikke standser til nogen aarstid. Det samme viser de i havet
drivende gjenstande, særlig smaadyrene, som ogsaa ved vintertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free