Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OC. FJORDENE.
2 47
fremover noget længer øst, især en 3—4 mil nord af Kap Kanin
ved Hvidehavets munding.
Fra vaaren udover sommer og høst gaar en stor bølge af
varmt vand østover langs Murmankysten. Bundtemperaturen stiger
betydelig, selv i 100 favnes dybde, i kysthavet der fra juni til
høsten ved tilstrømning af varmere vand vestenfra.
Atlanterhavsvandet grændser som omtalt overalt mod
polarhavet undtagen langs Norges kyst, hvor det stoder mod kystvandet.
Dette er opblandet med ferskvand og derfor lettere end
atlanterhavsvandet, flyder ovenpaa, eller det trænges ind mod det faste
land. Kysten er den største del af aaret koldere end havet der
nord, og kystvandet er i det hele om vinteren og vaaren koldere
end det aabne hav; derimod er det om sommeren ofte varmere.
Forskjellen paa kystvandet i de dybe fjorde og havets vand er
stor om sommeren. Havets overflade udenfor Nordkap havde i
august 1900 en temperatur af ca. 7° og i 100 favnes dybde ca. 4°;
inderst i Porsangerfjorden var der i overfladen 7° og ved bunden
~ 1°. Herinde stod vinterens kolde vand i dybet, kun i overfladen
havde sommeren varmet det.
Dette kolde kystvand i skjærgaarden og fjordene staar ved
kystvandet udenfor Murmankysten i forbindelse med polarvandet.
Det kolde polarvand forener sig med Hvidehavets vandmasser;
især efter isløsningen flyder disse vestover langs Murmankysten til
Finmarksky sten, og herved opstaar vistnok om vaaren en
vest-gaaende kyststrøm, der fører koldt vand østenfra vestover (dr.
J. Hjort).
Foruden de omtalte større strømme er der ved kysten
strømsætninger, som betinges ved forskjellen mellem fjord og fjære,
hvilken som før omtalt er temmelig betydelig, op til 2 og
3 m.
Udenfor skjærgaarden sætter strømmen med floden nordlig
og østlig langs landet og ind mod dette, mere og mere eftersom
man kommer nærmere under, og med ebben den modsatte vei.
Fra fjæretiden til flodtiden trykkes vandmassen i havet langs
Nordlands og Finmarkens kyster op imod nord og strømmer ind
i alle fjordene paa sin vei.
Fra flodtiden til fjæretiden strømmer vandet atter tilbage den
samme vei og ud af fjordene.
Dette foraarsager i Loppen og Øksfjord herred i sundene og
omkring nes en stærk strøm, som paa nogle steder er meget
vanskelig at seile eller ro imod.
En liden baad lader sig dog almindelig ro op mod strømmen,
naar man holder sig langs landet; men ofte kan end ikke en
frisk kuling føre baaden mod strømmen, den staar stille, og er
vinden for stærk, staar man i fare for at seile under.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
