- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
236

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 92

FINMARKENS AMT.

Den ostlige bugt, som kaldes Bugten, kan anløbes af
dampskibe i den vestlige del, men længer øst ud for Alten gaard
begynder udfyldningerne.

Altenfjordens inderste del mod sydvest kaldes Kaafjord, og
en arm af denne igjen kaldes Kvænviken. Den egentlige Kaafjord
fortsætter mellem Simanes og Mollenes mod sydvest med en bredde
paa noget over 0.5 km. Derpaa spærres den af en moræne, saa
at der i den indre del af fjorden danner sig et trangt sund
med strøm, og indenfor dette sund ved fjordens indre
bassinformede del ligger Kaafjord kobberværk og Kaafjord kirke.

Paa vestsiden i Talvik herred gaar fra Altenfjorden mod
vestsydvest en meget lang fjord, som kaldes Langfjorden. Deune
er omtrent 29 km. lang, paa det bredeste 2.4 km. og paa det
smaleste 0.7 km. bred. Den gaar ind til Alteidet, over hvilket
der er kjørbar vei over til Tromso amt.

Langfjorden har i sin ytre del paa nordsiden et par bugter
eller fjorde, Indre Kaaven og Ytre Kaaven.

Med Kvalsund herred paa sydvestsiden og Maasø herred paa
den nordøstre side gaar ind mod sydost i en længde af 15 km.
Refsbotn med temmelig betydelig bredde, op til 4 km. Den
har paa østsiden en sidefjord, som heder Lillefjord, og nordlig
for Refsbotns ytre del ligger en større bugt, Slotten.

I Maaso herred, østlig for Bustadsund, gaar mod sydøst ind
Snefjord, ca. 10 km. Den har en sidefjord mod ost, som heder
Bagfjord, og nordlig for denne ligger en vik, Sælviken.

Myrfjord heder en liden fjord, som gaar ind i Maaso herred
söndenfor Havøsundet.

Eiterfjord kaldes en fjord, som gaar ind mod syd ved
Havø-sunds ostlige del; saa følger lamger ost en vid, aaben havbugt,
som kaldes Kulfjord; østligere folger Ryggefjord, henimod 7 km.
lang med retning mod sydvest.

Kobfjord kaldes den betydelige fjord, som vestlig for
Magero-sunds vestlige indløb med en længde af 1 5 km. gaar ind i Maasø
herreds fastland mod sydost.

Fjorde paa øerne. Øerne paa Vestfinmarkens kyst er alle
gjennemsat af fjorde og bugter, og det turde falde bekvemt
særskilt at omtale disse, hvorved oversigten i nogen grad lettes.

Fjorde paa Sørøen:

Sørøsundet kaldes sundet mellem Sørøen i nord og Stjerno
og Seiland i syd og sydøst.

Det er paa det bredeste længst vest 15 km., aftager til ca.
12 km. overfor Stjernøens nordside, længere øst mod Seiland er
det 7 km. Den vestre del af sundet er ren, uden boer og skjær;
ogsaa den østre del af Sørøsund er fuldkommen ren, naar
farvandet omkring Vatnholmen undtages. Paa nordsiden af sundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free