- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
241

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OC. FJORDENE.

2 47

Paa Magerøsundets midte gaar Lafjorden ca. 8 km. mod
sydvest ind i fastlandet i Kjelvik herred. Længer øst gaar ligeledes
paa Magerøsundets sydside paa fastlandet Kaafjorden ind i Kjelvik
herred 4 km. mod sydsydvest.

Magerøen har adskillige fjorde. Paa vestsiden nær indløbet
til Magerosundet i Maasø herred gaar Vandfjorden henimod 7 km.
mod østsydøst. Længere nordlig paa Magerøen i Maasø herred
gaar Tufjord 10 km. mod sydøst. Østlig for Nordkap i Kjelvik
herred gaar ind med retning mod sydvest Vestfjord og Risfjord,
og saa folger længer syd den brede Kamøfjord, hvis inderste del
forgrener sig i 3 fjorde, Dufsfjord, Risfjord og Skibsjjord.

Paa sydsiden af Magerøen i Kjelvik -herred gaar ind nogle
vaager, Nordre Honningsvaag, Søndre Honningsvaag og
Sarnes-pollen.

Fjorde fra Porsangerfjorden til den russiske grændse.

Porsangerfjord, hvoraf den største del ligger i Kistrand
herred, medens den nordlige del ligger i Kjelvik herred, har fra
forbjerget Sværholt til Fjordens bund en længde af liti km.

Porsangerfjorden er et stort gab, hvis største bredde mellem
Magerøens ostlige side, hvor fiskeværet Kjelvik ligger, og Svær
holtklubben er omtrent 17 km. Bredden aftager indover, saa at
bredden ved Borselvneset er omkring 11 km. Derefter smalner den
mere og mere og danner et arkipel med hundreder af øer, indtil
den til slut ender i en smal rende, der danner indløbet mod
Lax-elven. Fjeldene langs bredden er temmelig låve og tildels
afrundede, temmelig græsgrønne lige til toppen. Paa østsiden stiger
fjordens sider oftest jevnt og langsomt fra stranden. Det inderste
af Porsangerfjord er meget grundt og vanskeligt at seile. Vestbotn
er lige ind til bunden saa grund, at det er umuligt at fare endog
med baad undtagen ved flo sjø, og aar for aar bliver den grundere.
Om vinteren er fjorden som oftest islagt fra bunden ligetil
Oskarholmen, nord for Rene, og undertiden endog ud til Havne,
noget syd for Kistrand.

Strømmen i Porsangerfjord sætter, som i de fleste andre
fjorde paa disse kyster, ud ved ebben og ind ved floden.

Om sommeren er landvindene de fremherskende og falder ud
fjorden.

Porsangerfjord er i deil ytre del ren, og af grunder, som kan
være farlige for skibsfarten, er der kun Ost- og Vestlysbund (Øst- og
Vest-Guostabodne), den første med 1 favn, den sidste med 5—6
favne vand. Vestlysbund er paa sydvestsiden mærket med stage med
kost. Begge ligger langt fra den egentlige skibsled, og man har
heller ikke sikre eller kjendelige med paa dem.

1 Porsangerfjorden ligger lille Tamsø, der hører til Kjelvik
herred, og Store Tamsø, der horer til Kistrand herred. Af de

16 — Finmarkens amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free