- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
250

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 92

FINMARKENS AMT.

De større fjorde i Tanen er som regel isfri. Smalfjorden og
Tarmfjorden fryser delvis til om vinteren. Leirpollen lægger sig
ogsaa, og isen gaar her ofte først bort i begyndelsen af juni.
Isen i Leirpollen hindrer hverken færdsel eller fiskeri; der er med
held fisket sild under isen, idet der hugges eller sages render imod
land for garntaugene.

I Tanen fryser desuden dele af Langfjord samt nogle af
Yestertanas fjordpoller.

Den inderste del af Syltefjorden i Vardø herred fryser om
vinteren.

De fleste fjorde i Sydvaranger fryser i december. Den eneste
fjord i Sydvaranger, som ikke fryser, er Kobholmfjord.

I Jarfjord fryser det til Kjersneset. Der var i 1898 kjørt
med ren den 17de juni ud til Kjersneset.

I Bakfjorden fryser det til Kirkenes, eller til Tømmernes og ofte
ud til Renøen og Oksebaasneset, og isen kan ligge til først i mai.

Korsfjord fryser undertiden. Munkfjorden fryser til
Munk-neset. Bugøfjorden fryser ikke altid, i regelen er den aaben eller
kun den inderste botn er islagt.

Vasdrag.

Elvenes nedslagsdistrikter. Saagodtsom hele Finmarkens
amt har afløb til Ishavet eller Østhavet, og hovedretningen hos
elvene er nordlig.

Grændsen mellem Finmarkens amt og Finland indtil Tanas
kilder er optrukket efter vandskjellet, hvoraf følgen er, at det
areal af Finmarken, som har afløb til de finlandske elve, er
lidet, og omvendt er det areal af nedslagsdistriktet for
Finmarkens elve, som ligger i Finland vest for Tana, ikke stort. Da
grændsen gaar fra røs til røs i rette linjer, medens vandskjellet
er en bugtet linje, bliver der et lidet areal med afløb til den
botniske bugt, og derhos et lidet areal af Altenelvens
nedslagsdistrikt, som ligger i Finland, men det er, som sagt, lidet.

Fra Tana af og østover er der derimod nogle elve, som har
tildels meget betydelige nedslagsdistrikter i Finland og Rusland,
nemlig Tana, Neidenelv, Munkelven, Pasvikelven, Karpeelven og
Grændse-Jakobselv.

Amtets største elv er Pasvikelven med et nedslagsdistrikt af
20 890 km.s, hvoraf 1 044 km.2 i Norge, 14 870 km2 i Finland og
4 976 km.2 i Rusland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free