Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 92
FINMARKENS AMT.
Koutokeinoelven modtager i sin øvre del tillob baade fra
nord og syd.
[Tillobet fra Vuoccekjavrre, i hvilken den med baad farbare
Pulkelv munder ud, er netop nævnt.
Fra nord falder i hovedelven Luppojokka, der danner afløb
for Flatvatn eller Duolbbajavrre, 513 m. o. h.
Fra syd modtager den tilløbene Balgesjokka eller Stielven, som
er afløb for Stivatn, fremdeles Bitsejokka, som er aflob for
Bitse-javrre, 463 m. o. h., og videre Suolojokka, allesammen kildeelve,
som kommer fra vandskjellet ved rigsgrændsen.
Indtil det for nævnte Moartasj er som omtalt Altenelven
farbar med baad fra Koutokeino. Elven optager nær Koutokeino
fra syd et temmelig betydeligt tilløb, Aitejokka, der danner afløbet
for en række indsjøer som Gæ/tgejavrre, 382 m. o. h., nær
rigsgrændsen, BajaSjavrre, 418 m. o. h., Suolojavrre, Biegi/ajarrre,
380 m. o. h., og endelig Suopaljavrre.
Endog enkelte af disse bielve er farbare med baad. Saaledes
bækken fra Duolljejavrre (Skindvatn) til SkilgaSjavrre og
Biegi/a-javrre; fiskere i Duolljejavrre tager sin baad den vei.
Kildeelvene til Altenelven er smale, men ofte forholdsvis
dybe, med bund af muldjord eller dynd, saa de ofte er meget
vanskelige at komme over. De strømmer langsomt.]
Strækningen fra Koutokeino til Ladnatjavrre bestaar af en
mængde temmelig smale og lange indsjøer — eller rettere større
udvidelser af elveleiet — hvilke sjøer forbindes ved mindre stryk
eller strømme; kun paa et enkelt punkt findes eu foss med noget
større fald (Nieiddagorcöe).
Nær Koutokeino er elvens bredder lavere, og aasryggene
træder mere tilbage, saa dalføret bliver vidt; birkeskogen
bedækker alle høider, men sparsomt, og øverst oppe findes kun lige
ved elvekanten nogen birkeskog af betydning.
Paa den første strækning fra Koutokeino bevarer Altenelven
karakteren af en indsjø, der under forskjellige navne, Andarjavrre,
Martinjavrre, Govddajavrre (Breivatn), Guosmarjavrre, Njallajavrre,
Stalojavrre, Skulajavrre, Mierojavrre og VuolggamaSjavrre, strækker
sig omtrent 30 km. fra syd mod nord. De betydeligste af disse
udvidelser er Njallajavrre, omtrent 8 km. fra Koutokeino, hvor
elven optager et betydeligt fra vest kommende tilløb,
Tsjabardus-jokka, der med sine mange smaavande er farbar indtil 30 km.
op fra dens munding.
Nedenfor Vuolggamas javrre fører et lidet stryk Henimonjavve
(njavve = et lidet stryk) ud i Hetumojavrre, hvorpaa folger strømmen
Suddas og det betydelige ca. 1 km. lange stryk Gievdneguoikka,
hvorefter folger Gievdnejavrre, en omtrent 18 km. lang, men smal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
