- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
266

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 92

FINMARKENS AMT.

først retning mod sydsydøst, idet det gjennemløber Vuolddejavrre
og Soadnojavrre, og boier saa mod øst, idet det optager tilløb fra
de to indsjøer Gæsjjavrre og Tsjuojajavrre. Elven faar saa mere
retning mod nordøst og optager i nærheden af Biggejavrre fjeldstue
afløb fra en række indsjøer, hvorefter den falder i Altenelven i
dennes udvidelse ved Matse.

I Njallajavrre falder fra sydøst tilløbet fra Loavskajavrre.

Fra øst optager Altenelven Lappojokka, der kommer fra
Lappo-javrre. Lappojavrre ligger i en forsænkning, omgivet af tæt
birkeskog. Ved sjøens sydende er en fjeldstue.

Lappojavrre bestaar i den sydlige ende af tre med smale
sund forenede og med en mængde mindre øer opfyldte smaavande;
den egentlige indsjø regnes for at være 1 mil lang og Vi mil bred,
bredderne er låve og som regel bedækkede med birkeskog og
renmose.

Mellem Lappojavrre og Suosjavrre gaar vandskjellet mellem
de to store elvedistrikter Alten og Tana. Paa høisletterne tyndes
skogen betydelig og giver plads for dvergbirken, medens renmosen
bedækker hver plet af overfladen.

Denne egn er rypernes rette hjem, de flyvefærdige unger
træffes i mængde i lyngen og i det låve, forkrøblede
birkekrat.

Paa flere steder er der vidtstrakte multemyrer.

Strækningen fra Ladnatjavrre til Sarccof’aldene. Nedenfor
Lad-natjavrre ligger sjøen Virdnejavrre.

De to sjøer forbindes ved en sammenhængende række stryk,
hvis bredder er utilgjængelige. Strykene, hvis længde er ca. 3
km., kaldes Virdneguoikka. Virdnejavrre er en indsjø af omtrent
samme størrelse som Ladnatjavrre. Bredderne ved Virdneguoikka
er flere hundrede fod høie og udoverhængende.

Sjøen besøges et par gange om aaret af en finnefamilie, som
her driver fiskeri.

Fra Virdnejavrre til nedenfor Savcco, en strækning af ca.
6 km., er elven utilgjængelig og ubekjendt. Bredderne er saa
steile og ufarbare, at man fra disse ikke kan se elven, men
en del af denne skal være synlig fra en fjeldtop inde i landet.
Ifølge barometerobservationer falder elven paa denne strækning
henimod 150 m. At dømme efter duren af vandet, der kan hores
langt inde i fjeldene, maa en del af dette fald være koneentreret
i fosser. Den øverste del af denne strækning har faaet navnet
Marraguoikka, medens den nederste ende af samme fører navnet
SavCcoguoikka, hvilket navn imidlertid kun egentlig gjælder de 2
nederste koncentrerede fald; det øverste af disse har et fald af
5 til ti m., og det nederste af 3 til 4 m.

Ved Koutokeinos grændse nedenfor Virdnejavrre ligger elven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free