Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
FINMARKENS AMT.
den østligste, den ca. 1 100 m. høie Rastegaissa, sees fra Tana i
nordvestlig retning op gjennem Levojokkas dalføre.
Tana bliver, efter at have været grændseelv mellem Karasjok
og Utsjok, fra Levojokka grændseelv mellem Polmak og Utsjok
og fortsætter i østlig og nordøstlig retning til Foshovedholmen
(Gævnjesoaivvesuolo), derfra atter i hovedsagelig østlig retning.
Elven har hidtil flydt stille og rolig mellem sine bredder,
afbrudt af enkelte stryk.
Storfossen, det betydeligste stryk i Tana, har et fald af
omtrent 7 m., uregelmæssig fordelt paa en længde af lidt over 1 km.
Stryket er opfyldt med sten og ur.
Storfossen (Garraguoikka, Stuoraguoikka) er et ca. 1 000 m.
langt og 60 ä 120 m. bredt stryk med I : 125 relativt fald paa
de nederste 900 m. Dette stryk er opfyldt med store stene, og
elvebredden fra almindeligt sommervand og op til flom er en
eneste storstenet ur. Over grændsen for flom er bredderne steile,
skogbevoksede bakker, der paa finlandsk side paa flere steder
staar i brud. Vandstandsvariationen i stryket kan naa op til
(i—7 m.
Der er mellem 1880 og 1890 foretaget arbeider i Storfossen
for at lette færdselen, saa Tana hele veien kunde befares med
baade, men flommen ødelagde arbeidet.
Ovenfor Storfossen er sandbanker.
Naar undtages Storfossen, hvori der er stenblokke og
klippeblokke, bestaar elvebunden for det meste af los, fin sand, som
elven fører med sig. Naar vandet efter flomtiden aftager,
afsætter sanden sig som sandbanker.
Man kan trække baaden opover Storfossen og lade den gaa
med strømmen nedover; men det sidste er jo forbundet med
nogen fare, og man maa være forsigtig og nøie kjendt baade ved
farten opover og nedover, som for berørt.
Paa den del af Tana, som ligger mellem Brandstranden og
Baatengen, er bredden omtrent uforandret til enhver aarstid,
gjennemsnitlig ca. 300 m., og dybden varierer fra 2 ä 3 indtil 5 m.
Fra Baatengen til Storfossen er bredden meget forskjellig,
eftersom vandmassen er stor eller liden.
I flomtiden oversvømmes nemlig de store sandbanker, og den
største bredde er da indtil ca. 800 m., medens elvens bredde om
sommeren, naar sandbankerne ligger torre, kun er 200 til 300 m.
Fra Storfossen gaar Tana fremdeles i østlig retning, men
ved ros nr. 343, Skoarrojokka eller Skarelven ros, gaar den helt
ind i Norge i Polmak herred, optager her fra syd Polmakelv,
hvorefter den bøier nordlig og gaar ind i Tanen herred ved Seida.
Elven har ved Polmak udvidet sig til en betydelig bredde.
Skraaningerne er paa begge sider bevoksede med birk og lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
