- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
316

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316

FINMARKENS AMT.

vatn. Paa rektangelkartet er det imidlertid den sydlige del af
vandet, som benævnes Falesjavrre. Fra nedre Klostervatn gaar
mod vest ind i Norge en stor bugt, som kaldes Næver skrukbugten,
hvilken er over 3 km. lang og i regelen over 1 km. bred. Nedre
Klostervatn er 8 til 9 km. langt.

I den nedre del strømmer Pasvikelven, som omtalt, i en
dalformig forsænkning med steile fjelde paa siderne, en
fortsættelse af dalen. Gaar man ved Harefossen lidt op i høiden,
saa ser man, at her er dalen paa engang forsvundet, og en aaben,
i det hele taget flad strækning udbreder sig, saavidt øiet naar
mod syd og sydvest; mod sydøst er den først i det blaa fjerne
indfattet af en isoleret bjergryg. Fossen lober umiddelbart ud af
Nedre Klostervatn, der indtager forgrunden, og som endnu blinker
frem yderst i mellemgrunden, bagenfor låve forbjerge. Landet
selv bestaar fordetmeste af tørre fjeldkoller, der dels er aldeles
nogne, dels bedækkede med renmos og meget glissen furuskog;
nærmest sjøen vokser ogsaa birk og asp. De fugtige strækninger,
der væksler med det tørre land, er fulde af smaa birketræer og
af vidjekjær. I afstand synes imidlertid furuskogen at udgjøre
en tæt, næsten uafbrudt sammenhængende bedækning over hele
lavlandet. Paa bjergryggen i sydøst synes det at være furuen,
som danner trægrændsen; ovenfor følger nøgent mosefjeld.

Mellem Nedre Klostervatn og det ovenfor liggende Bjørnevatn
(GuovCajavrre) er der en foss Holmfossen (Suologuoikka, i
grændse-befaringen kaldet Soudla Kouschh, paa skoltefinsk SuælaguöskJ; elven
gaar her i foss paa begge sider af en holme, som ligger midt i
elven, og ved sidste grændsebefaring blev den delt mellem Norge
og Rusland. Baadene trækkes over denne holme nogle hundrede
meter, men de kan slæbes i elven opover. Ovenfor Bjørnevatn
folger Bjørnsund, med hvilket den store indsjø Ovre Klostervatn
eller Coalbmejavrre begynder. Bjørnevatn med Bjørnsund og Øvre
Klostervatn har en længde af 17 km., og det sidste er paa den
midtre del op til 3 km. bredt med bugter og viker.

Om Coalbmejavrre skriver Keilhau: Omgivelserne er endnu
lavere end Hvalesjavrres. De flade, langt fremspringende
landtunger er ret maleriske, og paa dem hviler øiet helst i denne
monotone egn, som kun eier tre farver, nemlig furuskogens dunkle
gronligblaat, sjøfladens lyseblå at og strandzonens og oddernes
mere levende lysegrønt. Thi fra sjøen ser man ikke engang de
bare, graa eller med gul hvidt mos bedækkede pletter i skogen,
og forgjæves søger øiet nogen opryddet plads eller græsmark
omkring vandet.

Senere er der ryddet land paa flere steder ved Coalbmejavrre
baade af kvæner og nordmænd, og i de senere aar har man søgt
at opmuntre til kolonisation her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free