Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
FINMARKENS AMT.
I 1798 afsloges et andragende fra kjøbmændene Jens og
Markus Buck paa Hammerfest om at faa kjobt Sørøen for 600 rdlr.
Fogden udtalte i sin betænkning, at den mindst maatte være
værd 1 750 rdlr., og at den aarlige leie for renbeiter etc. burde
sættes til 100 ä 150 rdlr.
Sørøen synes helt til 1833 at have været opfattet i theorien
som en privat eiendom, om end clen private eiendom var gaaet
tilbage til kongen og senere til staten.
Jorden i Finmarken har paa den nævnte undtagelse, Sørøen,
nær fra gammel tid været betragtet som tilhørende staten og laa
under kongens eller kronens raadighed.
Indvandrerne, som nedsatte sig i amtet, ansaaes ikke som
eiere af den jordlod, de havde bebygget.
Forst efter kgl. resi. af 27de mai 1775 kunde man faa
eien-domsret til jord i Finmarken, idet amtmanden kunde udvise
«bo-pladse for dem, som nedsatte sig i amtet. Disse nybyggere fik
jorden eller bopladsen gratis og kunde nyttiggjøre sig visse
herligheder, som fiskeri i tilstødende vasdrag o. s. v.; de kunde ogsaa
faa udvist brændeved i birkeskog. Men al furuskog og granskog
blev forbeholdt kongen, ligesom kobbefangst, dunsamling og deslige.
Amtmanden skulde føre indseende med, at jorden virkelig
blev nyttiggjort; om dette ikke skede eller jorden i 3 aar lodes
ode, skulde den falde tilbage til staten.
1 rentekammerskrivelse af 3dje juni 1 775 til amtmanden
over Finmarkens amt meddeltes reskr. af 27de mai 1 775 om bo
pladsers udvisning m. v. i Finmarken. Efter denne resolution
udvistes bopladse helt til 1863.
Det bestemtes:
1. Til enhver fast Boplads anvises saa megen Grund, som
udfordres for en Familie, omtrent til fire Kvæg-Høveders, eller
for hvert Høved otte Faars, Græsning og Vin ter-Foder, dog at
derved iagttages:
a. hvor En eller Anden har i Brug visse allerede opryddede
Pladser, samme Pladser ham da, saavidt muligt er, tildeles;
b. hvor enten geistlige og verdslige Betjente, eller Andre,
allerede have indtaget, eller til deres Brug behøve at indtage
videre Grund, maa Saadant dem tildeles; og
c. hvor Leilighed gives til Rydning, anvises dertil visse
Pladser Bostedet til Forbedring.
2. Omendskjont i dette klippefulde Land ingen geometrisk
Opmaaling vil lade sig applicere, saa har landmaalerne dog
nøiagtig at beskrive enhver Boplads, baade af sit Beliggende og
Strækning efter Kompasset, og ongefærlige Maal, saa og dens
Grændser efter naturlige eller af ham sættendes Skjel og Mærker.
3. Med hver Plads følger Rettighed til Fiskeri i ferskt Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
