Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
FINMARKENS AMT.
ret over grund kan erhverves af personer, der ikke er norske
eller svenske statsborgere.
Efter statsborgerlov af 1888 er erhvervelse af norsk
statsborgerret gjort afhængig af bevilling, og efter dens § 9 og
kongelig resolution af 1889 kan ingen uden at være norsk eller
svensk statsborger erhverve nogensomhelst brugs- eller
eiendoms-ret over fast eiendom i Finmarken uden dertil at erholde særskilt
tilladelse. Der gaves nyt reglement for jordsalget i Finmarken
af 1ste juni 1895, hvorved der aabnedes adgang til salg af
statens jord i alle Finmarkens distrikter. Man troede at kunne
regulere efter nationalitet og sprog ved nævnte bestemmelser i
statsborgerloven, ved at negte fremmede, som ikke var norske
statsborgere, adgang til at erhverve fast eiendom i Finmarken og
videre ved at negte bevilling til erhvervelse af norsk statsborgerret
for fremmede landes undersaatter, som ikke forstod det norske
sprog.
Imidlertid var den garanti, man havde i statsborgerloven,
mod at ikke norsktalende skulde blive adgangsberettigede til at
erhverve jord i Finmarken, meget svag. Vistnok maatte man
fremlægge bevidnelse for at være det norske sprog mægtig; men
man stillede meget smaa fordringer til kundskab i norsk og tog
ikke hensyn til, om vedkommende benyttede norsk i det daglige
liv eller ikke. Desuden er der mange fodte norske statsborgere
af fremmed nationalitet, som ikke kan norsk.
Den pris, hvorfor statens jord i regelen blev afhændet, var
20 å 30 kroner for 100 ä, 150 maal jord.
Fra 1ste januar 1896 til 8de november 1901 er der i hele
amtet approberet 425 skjøder, hvoraf til norske 159 (36 pct.), til
svenske 13 (3 pct.), til finner 161 (36 pct.) og til kvæner 112 (25 pct.)
Saavel kvænerne som finnerne flytter helst sammen i visse
herreder, ofte i en bestemt grænd.
Nationaliteterne og sprogene er derfor meget forskjellige i de
forskjellige distrikter. Enkelte herreder præges gjennemgaaende
af de fremmede nationaliteter, f. eks. Sydvaranger af kvæner og
Næsseby af finner; i andre herreder er det især enkelte kredse,
hvor dette kan siges at være tilfældet, f. eks. Bugten—Elvebakken
i Alten (kvæner), Lille Lærrisfjord i Talvik (finner), fjordene og
Rolfsø i Maasø (kvæner), Kjelvik i Kjelvik (kvæner), Lakselv i
Kistrand (kvæner).
Det er forholdsvis meget faa personer af fremmed
nationalitet, som benytter det norske sprog i det daglige liv, og en meget
stor del er overhovedet ikke det norske sprog mægtig.
Da man ansaa det for at være af betydning, at
lovbestemmelser om afhændelse af statens jord i Finmarken, tog
berettigede hensyn til nationalitet og sprog, vedtoges en ny lov i 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
