Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
FINMARKENS AMT.
Ved denne lov faar administrationen saaledes adgang til at
regulere bebygningen efter nationalitet og sprog; der kan lægges
en plan for salget og udnyttelse af jorden, og endelig kan man
forsøge at opnaa, at jorden virkelig dyrkes, og at skogene ikke
lider skade.
I flere fiskevær er grændserne mellem statens grund og de
tilstødende eiendomme usikre og forviklede; for at ordne dette
er nedsat en dømmende kommission.
Antal jordbrug. I Finmarken var der, som ovenfor omtalt,
før reskript af 27de mai 1775 ingen grundeiendom, og følgelig
ingen skyldsætning. Efter nævnte reskript skulde de udviste
bopladse ansættes til en aarlig afgift af det antal kjør og faar,
som aaret rundt kunde fødes paa eiendommen. 1 ko, skyldko,
var lig 8 faar, skyldfaar, og antoges tidligere at svare til 1/i
skylddaler.
Denne afgift ophævedes imidlertid (skattelov af 17de oktober
1833 og skattekundgjørelse af 17de oktober 1839), dog bruges
fremdeles skyldbenævuelsen kjør og faar i Finmarken, men der
hviler ingen afgift paa denne matrikul.
Inddelingen af jordbrug eller brug i Finmarken er derfor
mindre fuldstændig end i rigets dele længere syd og den foregaar
efter andre regler.
Fra bestemmelse i lov 17de august 1818 om en ny matrikul
over grnndeiendommes skatteskyld paa landet undtoges
Finmarken.
Ligesaa undtoges Alten, Hammerfest, Tanen samt Varanger
fogderier fra bestemmelsen i lov af 6te juni 1863 om den
revision af matrikulen, hvorefter rigets matrikulskyld omsattes i
skyldmark.
Finmarkens amt har saaledes været undtaget fra alle
forandringer i matrikulskylden og har beholdt sin skatteskyld i kjør
og faar.
Ved bestemmelser om udvisning af bopladse opstod det, som
i Finmarken kaldes matrikulerede brug. Udvisning foregik
tidligere, som berørt, paa den maade, at den, der vilde begjære sig
bosted udvist af statens jord, gik til vedkommende lensmand og
forlangte denne jord udvist og skyldlagt og salgssummen bestemt.
Blev saadan jord i 3 aar liggende øde, faldt den tilbage til staten.
Vilde vedkommende, som havde faaet jorden udvist, forlade den,
flk han udvist et andet sted, om han begjærede det.
Paa denne maade blev endel eiendomme eller skyldlagte brug
liggende ubeboet, og man er i tvil, om disse skyldlagte brug eies
af nogen eller af hvem de eies.
Der kan ogsaa være tvil, om ikke det samme brug har flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
