Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
347
udsæd af korn opgives til 72 hl. byg, 4 hl. blandkorn, 10 hl. havre
og 1 hl. erter ialt 87 hl. kornsæd, 83 hl. havre og 2 hl.
vikker til grønfoder.
Udsæden angives saaledes:
Til
modning. Byg. Udsæd af havre. Pote ter. Til grønfoder.
hl hl hl. hl
1865 .... 211 67 1 292 —
1875 .... 57 14 1 855 110
1890 .... 72 10 2 574 81
1900 .... 3 15 2 084 173
Det vil sees, at dyrkningen af byg praktisk talt er ophørt i
1900.
Der angives en udsæd af havre til korn i 1900 paa 15 hl.,
hvoraf 9 i Alten og 3 i Kvalsund og 1 hl. i 3 andre herreder;
men dette maa bero paa en misforstaaelse i den officielle statistik,
thi havre til korn saaes ikke i amtet, da havren ikke modner.
Naar der i de statistiske opgaver for Alten og Sydvaranger
er opgivet udsæd af erter til modning, saa er dette ogsaa
feilagtigt. Graaerter anvendes blandt havren til gronfoder, men
modner ikke.
I den officielle statistik angives udsæden af byg i amtet i 1900
til 3 hl., hvilket, naar der forudsættes en udsæd pr. maal af 60
liter, giver 5 maal. Det er kun i Alten der saaes eller saaedes byg.
Den samlede avl af byg i Finmarken angives i 1900 til 17 hl.
Med korn er der gjort nogle forsøg ogsaa udenfor Alten
og Talvik.
Enkelte aar kan man i Tanen saa sidst i mai, medens andre
aar er jorden frossen lige til 20de juni, saa man først har kunnet
saa sidst i juni.
Her har man faaet byg modent enkelte aar, saa det har
været spiredygtigt til saakorn aaret efter; men almindelig fryser
det før modning. Havre er dyrket til grønfoder, men den naar
aldrig i modning længer, end at der saavidt er blevet lidt «melk»
i de øverste korn.
Om dyrkning af korn er der ikke tale i Sydvaranger. Ved
bredderne af Tsjoalbmejavrre har man flere gange forsøgt vinterrug;
den holder sig godt om vinteren, naar gjerne en høide af 1.88
m. og skyder aks, men giver ikke modent korn. Man har faaet
modent byg i 1866 paa Sydvaranger præstegaard og i 1859 paa
Kjelmesøen i mundingen af Bokfjord. Paa sidstnævnte sted blev
der avlet omtrent en tønde byg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
