- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
351

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

351

I «Viridarium Norvegicum» beretter prof. Schübeler:

«Allerede 1827 blev der gjort forsøg med at dyrke poteter
i Karasjok. De saakaldte amerikanske rosenpoteter giver i
almindelighed 10—12 fold. Vaaren 1877 sendte jeg derop King
of the earliest», som blev sat 7de juni og høstet 26de august.
Uagtet sommeren var meget ugunstig, gav denne sort dog 1 9 fold.
Det følgende aar var der stor mangel paa regn, og den gav da
16 fold. En anden sort poteter gav 1879, som var en næsten
regnløs sommer, 25 fold.

Hertil bemærker landbrugsskolebestyrer Nilssen, at potetavlen
i Karasjok og lignende steder drives paa følgende maade: Naar
sædepoteterne er godt udgroede, plantes de en solvarm dag i en
sandholdig haveseng, eller de dyrkes paa «ageren» paa et areal,
der maaske udgjør nogle faa, høit regnet 10 å 20 m.2, og hvor
de stelles med, soiu man der steller med haveblomster. Naar
frosttaagen kommer opad elven udover aftenen, saa maa man
brede dækkener eller hvad man har over blomstergrupperne samt
tænde baal for hvert af hjørnerne paa potetageren, og vil man
sikre sig, at det ikke fryser, maa man hele natten igjennem
vedligeholde baalene.

Der kan i Karasjok ikke blive tale om potetdyrkning
anderledes end som en raritet.

Andre rodfrugter. Ved siden af poteter er der en
kulturplante, som egner sig for Finmarken, og det er næperne. 1 de
yderste kystegne kan der neppe med fordel dyrkes nogen anden
rodfrugt end næper.

1 Rodes tid dyrkedes ikke poteter i Koutokeino og Karasjok,
da man kun lidet kjendte dem og agtede dem. Næper dyrkedes
i Rodes tid baade i Karasjok og Koutokeino næsten af hver mand,
og det med held endog til salg, da fjeldfinnerne begjærlig kjøbte
dem af de fastboende for kjød.

Tnrnips dyrkes kun i Alten herred, hvor 18 ar er tilsaaet
med turnips. Saa er der i amtet 3 ar tilsaaet med kaalrabi og
11 ar med galerødder.

De vækster, der taaler klimatet og kan dyrkes med fordel,
er da, foruden poteter, næper og turnips, og i mere gunstig
liggende egne inde ved fjordbundene tillige gulerødder og flere
modstandsdygtige og hurtigvoksende havevækster.

Udbyttet af agerbruget. I hele Finmarkens amt antages
arealet at være saaledes udnyttet:

Ager.........0.8 km.2

Eng..........38.9 »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free