Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
365
Mange egne ligger saa afsides til, at de ikke kan forsende
melk, men de andre landmandsprodukter kan afsættes.
Flere fiskevær ligger helt ude ved det aabne hav med et
haardt klima og med et tyndt, stenet muldlag, bevokset med
lyng og mose. For husdyrstel er disse steder lidet skikkede.
Fædriften afgiver, saadan som den er, et betydeligt bidrag
til befolkningens underhold. Vistnok er det faa af amtets
indvaanere, der udelukkende ernærer sig ved fædrift og jordbrug.
Selv i de indre fjorddistrikter og fjeldherreder er der andre
erhvervskilder ved siden af, skogdrift, fiskeri o. lign. Dog kan
fædriften lier siges at være hovednæringsveien. Men ogsaa ude
ved kysten giver afkastningen af kreaturerne et ikke uvæsentligt
tilskud til beboernes indtægter.
I den officielle statistik efter tællingen i 1900 er af den i
amtets landdistrikter bosatte befolkning over 15 aar, ialt 16 704
personer, 785 angivet at være jordbrugere, og ialt sj’sselsat med
jordbrug 2 235 personer.
I disse tabeller opgives imidlertid kun antallet af de
personer, for hvilke jordbruget er bleven anseet som deres
lioved-næringsvei; de som driver jordbrug ved siden af fiskeri som
hovednæringsvei, er selvsagt fiere. Jordbruget er saaledes i
virkeligheden af større betydning, end man skulde formode efter
opgaverne paa antallet af dem, for hvem det er hovednæring.
Som jordbruget nu drives i Finmarken, anvendes lidet
arbeide paa at øge græsvæksten; med møie samles det nødvendige
vinterfoder fra enge og udslaatter, der tildels er overgroede
med krat.
Naar byerne undtages, er der kun faa familier, der ikke
holder kreaturer.
Der gjøres lidet eller intet for, at en slaattemark skal blive
jevn og slet. At marken pløies op og saaes til med græsfrø, er
ren undtagelse. Man slaar det hø, som ofte frodigt nok vokser
inde i skogen, eller hugger træerne ned og lader temmelig store
stubber staa igjen midt i engene. At der graves grøfter, er en
sjeldenhed.
Det er ikke ukjendt, at der ved husene ligger hauge af mere
eller mindre formuldet gjødsel, som man ikke uleiliger sig med
at sprede over engen, medens denne af mangel paa gjødsel giver
ringe avling Naar jord lægges til eng, maa den som oftest
græs-binde sig selv, den bærer da første aar kun ukrudsplanter, som
stellaria, præstekraver o. fl. Senere kommer græs, aira
cæspi-tosa, poa og andre.
Et forstandigt jordbrug i Finmarken maa anlægges paa en
anden maade end i de sydligere landsdele. Noget sædskifte
med flere kulturplanter kan ikke drives. Avlen er indskrænket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
