Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
371
« Mosens indhøstning afgav en art af landlig fest, som man
længe i forveien baade forberedte og glædede sig til, skriver
Stockfleth. Denne mose, renmose, hentedes fra den sydlige side
af Varangerfjorden, ogsaa kaldet russesiden. Sidst i juli
begyndte mosereiserne. Mosen rives af med hænderne, men er
yderst vanskelig at indhoste. I altfor tørt veir kan den ikke
tages, thi da gaar den op i støv, i regnveir kan den heller ikke
plukkes, for da er den vaad, og da brænder og mugner den.
Den bedste afrivningstid er i august maaned, om nætterne, naar
duggen falder, samt om dagen, naar det ikke er ganske klart.
Naar alt vil foie sig, kan fire til seks mennesker i fire dage
tilendebringe indsamlingen af 25 meiser, altsaa mosen til en ko.
Til indsamlingen og indhøstningen af mosen udrustes man gjerne
for 4 til 6 uger. Det hænder undertiden, at man er 8 uger fra
sit hjem.»
Sjøfinnerne brugte ialfald før især vinter og vaar en
fodrings-maade, som de kaldte at «skabbe»; de kastede af den løse
sne og ståk græstorv i smaa stykker, rystede af jorden og kogte
den til kvæget i mangel af andet foder; dette misbrug var ikke
meget almindeligt, og da den torre, skarpe strandsand paa de
fleste steder ingen anden bedækning har end denne græstorv, var
det et stort misbrug.
Tare og tang bruges i mængde ved kysten, men den bruges
ikke paa rette maade. Den samles i fjæren til det daglige behov,
koges i en stor bryggepande sammen med hø, og den saltholdige,
brune laag faar kjørene at drikke. Ligesom fodringen med mose
paa sine steder overdrives, saa fodres der andre steder for meget
med tare og tang, og deraf følger ogsaa lidet melk; lang tid
giver de ikke ?nelk; kroniske diarrhoer og ikke saa sjelden
dødelige forgiftninger kan følge af denne fodring.
Efter forsøg er det fordelagtigt at bruge disse fodermidler
paa en anden maade; nu kræver det et stort arbeide at hente
hjem tare til hver dag. Der er folk, som ikke har tid til at
deltage i fisket, fordi de maa hente tare til sine kjør. Tare og
tang skal skjæres om vaaren og høstes og tørres som ho.
Paa den maade kan der i nogle faa dage skaffes erstatning
for halm i et helt aar. De i taren forekommende salte fjernes,
naar taren en tid ligger i ferskt vand.
Russisk rugmel bruges nu og da i kystdistrikterne og
tilbyttes om sommeren mod fisk. Under et godt fiske anskaffes
mel, saa man har baade til familien og kjørene og hesten. De
fleste kjør lægger paa sig i huld, men giver mindre melk, naar
de bliver fodret med mel.
Som kraftfoder bruges tørret affald af fisk, som fiskehoveder,
rygge, vraget tørfisk samt endel smaasild; ogsaa dette kraftfoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
