Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
i vintertiden. Ved kysten er det anderledes. Fiskeaffald ansees
her for uundværligt. Under udmærket fiske i et fiskevær i
vaar-tiden hænder det, at fremmede üskere reiser til sit flere mil borte
liggende hjem og bruger flere dage af denne kostbare tid for at
bringe fiskeaffald hjem til sine kreaturer. Baadmandskab kan
herved forspilde 2—3 dage af en uge, dage, der hver maaske
kunde have indbragt det 100 ä 200 kr. Dette hænder meget
ofte i slige tilfælde. At en dag i fisketiden indbringer en fisker
20—30 kr. er ikke saa usædvanligt, men mange maa forlade en
slig herlighed og seile hjem med nogle sække fiskehoveder for at
holde livet i nogle elendige kjør eller smaafæ.
Om sommeren, da der paa de fleste steder er god anledning til
at samle foder, bliver hoet ofte staaende paa den lille flek
hjemjord, til det er næsten vissent, før det slaaes; ofte bliver det ikke
bjerget ordentlig, men sættes i de saakaldte kraker i halvtor
tilstand, udsat for veir og vind. Hoet fra udslaatterne staar ofte
endnu længere, for det slaaes, og bjergningen er endnu slettere.
Det hænder, at folk ikke reiser paa vaarfiske, men maa blive
hjemme for at skaffe foder til 2 kjør og nogle sauer, medens der
en dagsreise fra stedet kan foregaa et godt fiske, hvis udbytte
for en mand er større end værdien af mandens hele
besætning.
Kystbefolkningen i Finmarken er vant til at leve fra
haanden til munden og har modvilje mod at tænke paa fremtiden.
Det er mod deres natur at samle foder til sine kreaturer nogle
maaneder, før det skal bruges; dette saavelsom deres egen føde
maa komme efter hvert. Der er tilfælde, hvor vedkommende vilde
være langt bedre tjent med ingen kreaturer at holde, da de har
mere tab end gevinst af dem.
Melkestellet er gjennemgaaende yderst slet; melken opbevares
som regel i rum, hvor beboerne opholder sig hele dagen, sover
og spiser, og hvor der sjelden bliver luftet; af og til er der et
tæppe foran melkehylden. Smør kjærnes næsten ikke, undtagen
i Alten. Oftest drikker de sin melk og kjøber smor.
Der hersker den uskik at koge inde i fjøset uden skorsten,
og ofte slippes kreaturerne ud midt paa vinteren i al slags veir,
forat de skal gaa i fjæren eller i skogen og selv hente sig en
del af sit livsophold — i fjæren for at finde tang og tare og i
skogen for at tygge birkekviste. Noget udbytte af kreaturstellet,
naar dyrene underkastes slige livsbetingelser, er ikke godt
muligt; og det faar man heller ikke. Mange venter ikke at faa en
draabe melk i den meste af den tid, kjørene staar inde, selv om
de liar mange.
Kjørene er sjelden melket før kl. 8 å 9 morgen (ofte endog
senere) og kommer hyppig hjem om aftenen først kl. 9 å 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
