Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
Noget smør sælges i Nordvaranger, Vardø, Lebesby, Kistrand
og Alten.
Der lægges liden vægt paa at have slagtedyrene i godt huld,
og salget af kjod er ikke betydeligt. I Karasjok og Koutokeino
er salget af renkjød af vigtighed.
Heste. Leem, som var sognepræst i Alten-Talvik 1728—38,
beretter, at der i hele Vestfinmarken kun var 2 heste, den ene
tilhørte sorenskriver Peder And, den anden handelsforvalteren i
Talvik Christen And. «Formedelst denne Mangel,» skriver Leem,
maa de norske Landets Indvaanere, saavel som og Søe-Lapperne,
selv gjøre Heste-Arbeide, idet at de om Sommeren bære paa Ryggen,
og om Vinteren, naar Føret og Veyen tillader det, slæbe afsted
paa smaa Slæder Høe, Brænde og andet, som Heste ellers pleye
at bære og trække. — — Efterdi der, som meldt, ikkun var to
Heste i Landet, have de fleste Stedets Beboere, især
Field-Finnerne aldrig seet en Hest, og derfor vilde anse den som et
forunderligt Dyr. En Porsanger-Fiords Finn, ved Navn Mattbias
Pedersen, der selv fortalte mig Tildragelsen, var i et Ær ind
kommen i benævnte Sorenskriver Ands Huus, og da han om Natten
vilde gaa ud af Borgestuen, hvor hans Natte-Herberge var, og
flk i det samme en uden for Døren staaende Hest at see, blev
han derved saa bestyrtset, at ban af Forskrækkelse i Øieblikket
slog Døren til, og pakkede sig tilbage.»
I 1743 var der 7 heste i Alten og Talvik, og i de andre
herreder var der ikke flere, om der overhovedet fandtes heste.
Schnitler skriver nemlig i 1743: «Hæster haves Ingen i Alten
og Talvik uden Amtmanden 2, tvende Nordmænd hver 1 ved
Altensbotten, Provsten, Sorenskriver og den kiøbenhavnske
Handelsmand hver 1 i Tallviigen.»
Biskop Gunnerus har i anmærkningerne til Leems «Beskrivelse
over Finmarkens Lapper», der blev trykt i Kjøbenhavn 1767,
antegnet: «Efterat de siden den Tid har begyndt at lægge Vind
paa Agerdyrkning, har og Hestenes Antal tiltaget, saasom jeg
selv saae, da jeg var der i Landet. Men i gandske Østfinmarken
var der den Gang ikke meere end 3 Heste, hvoraf de tvende,
som skulde befordre min meget besværlige Reyse over
Varanger-Fieldet, hørte hiemme i Vadsøe, og den tredie var en
Udgangs-Hest, hjemmehørende paa Vardøen.»
Imod slutningen af det 18de aarhundrede var der efter
Sommerfeldt til landbrugets fornødenhed i Finmarken «henimod
60 Stykker Heste, hvoraf de fleste og henved 50 Stykker findes
i Altens Sogn. Nogle af Almuen i Alten, Porsanger og Tanen
kjorer med skaarne Okser .
Hesten er nu et almindeligt husdyr ogsaa i Karasjok; hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
