Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 fi2
FINMARKENS AMT.
Opdræt og salg af heste er tiltaget meget i Næsseby, noget
i Lebesby.
Faar holdes i Finmarken med fordel, og det er udbredt i
alle amtets herreder.
Racen er mest den gamle finnesau; det er smaa dyr med
grov uld.
Allerede i det 18de aarhundrede maa der være indført
engelske faar; thi Sommerfeldt omtaler nogle engelske og halv
engelske faar.
Næsten hver jordeier har fra 3—4 til 10—20 faar.
Finne-sauen har to gode egenskaber, nøisomhed og stor frugtbarhed.
Naar nogle faa steder undtages, holdes kun flnnesauer, som er
smaa og spinkle; en stor del af aaret maa de selv hente den
meste næring: tare i fjæren, lyng, kvist, mose etc. paa fjeldet;
de er derfor ud paa vinteren magre og forkomne, medens de om
høsten er næsten uspiselig fede. Slagtevægten af voksne, jevnt
fede sauer er fra 8—16 kg., i gjennemsnit 12—13 kg. De er
ikke rige paa uld, og ulden er kort og strid, meget ofte med skille
langs ryggen.
I Vardø by og herred er større faar, da der her er krydset
med flere forædlede racer.
Faarene holdes ikke blot for kjodets og uldens skyld;
navnlig i fiskeværene og blandt sjøfinnerne melkes de. En jevn god
finnesau giver lYs 1. og en meget god 2 1. melk pr. dag; melken
er fed og bruges som kaffefløde.
Faareholdet drives væsentlig kun til eget behov af kjød og
uld; ved bedre fodring og pleie, ved krydsning og forædling af
racen kunde de give bedre indtægt.
Der har der-for i den senere tid været arbeidet paa
faare-racens forædling ved blanding med cheviot. Amtet har en
stam-hjord af denne race, som en tid var stationeret paa Sværholt
ved indløbet til Porsangerfjord, men senere er flyttet ind i
Kaa-fjorden og der trives godt.
Afkommet mellem disse og finnesauerne kan i en alder af
V« aar naa en slagtevægt af 18—20 kgr. og er rigere paa uld,
og den er bedre.
Der har tidligere været en stamhjord af blackfacefaar først
udstationeret ved bunden af Varangerfjord; faarene trivedes ikke
her, og de blev flyttede og senere erstattede af cheviotfaar. Af
den første stamhjord er der neppe spor, thi da halvblodslanimene
havde større værdi end de voksne flnnesauer, slagtede eierne de
første og beholdt de gamle sauer. Nu sælges lam fra
stam-hjorden rundt omkring i amtet, og nogen fremgang er der;
men da smaabukkene ikke kastreres, bliver finnesaubnkkene de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
