Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
415
en bilægger, der forpester luften, hvor den anbringes. En
bilægger er derfor ikke en forbedring til flnnegammen.
Antallet af gammer eller jordhytter i forhold til
torammer-huse, beboede af finner, angives af Friis saaledes i 1860:
I Maasø var der 1 tømmerhus mod 97 gammer
I Lebesby —»— 2 — »50 —
I Hammerfest—»— 9 — »129
I indre Alten —»— 38 — »6
I Koutokeino —»— 18 — » 6 —
Af samtlige 2 894 familier i Finmarken boede i 1860 701 eller
24 pct. i gammer; af finnernes 1 101 familier 669 eller 61 pct. Af
4 927 familier i 1887 boede 759 eller 15 pct. i gammer; af finnernes
1 392 familier 622 eller 44 pct Senere er gammernes antal aftaget.
I Koutokeino og Karasjok har fjeldfinnerne paa de steder,
hvor de er fastboende, stolpeboder til opbevaringssteder, og disse
stolpeboder danner stundom smaa gader.
Njallen er et stabbur eller en liden bod, sammeuslaaet af
fjæler og anbragt øverst oppe i toppen paa en i jorden med den
ene ende nedgravet tyk bjelke, eller paa en træstamme, der staar
paa sin rod. Denne indretning tjener til opbevaringssted for
madvarer til sikkerhed mod jerven, der ellers pleier at være et
stort skadedyr paa boder, som staar i ødemarken. Med sin
styrke pg sine skarpe tænder river den og bider istykker tag og
døre paa almindelige boder samt trænger ind og fortærer alt, som
er af kjød, og gjør ogsaa skade paa andet, idet den tager det og
drager det bort eller ødelægger det. Op ad den høie for kviste
omhyggelig afglattede bjelke er den dog ikke istand til at klatre.
Et par slige njaller kan endnu sees i skogen ved Jorde-guöSk
paa den russiske side af Vaggatemjavrre i Sydvaranger. Blandt
de norske finner er de for længere tid siden gaaet af brug.
Fiskeværene ligger der, hvor der er havn, eller hvor baade
kan bjerges, og hvor der samtidig er den korteste vei til
fiskepladsene; følgelig ligger de saa langt ude som muligt og derfor
oftest mellem nøgne klipper.
Uventet kan man midt i det øde land pludselig komme ind
i en vik med forholdsvis velstelte bygninger tilhørende
handelsmanden, og saa er der talrige rorboder omkring, bestemte til
opholdssted for de talrige fiskere under de store fiskerier.
1 finmarksfjordene træffer man i juli, august og tildels første
halvdel af september i regelen kun kvinder, børn og oldinge
hjemme. De arbeidsdygtige mænd og ungdommen ligger paa
sommerfiske, enten ude i de større vær ved havkanten eller ude
paa holmer og nes i nærheden af hjemmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
