Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
FINMARKENS AMT.
saaledes, at nordmændene, enkelte vistnok allerede i det trettende
aarhundrede, slog sig ned paa kysterne sammen med sjøfinnerne,
og efterhaanden som tilgangen paa brændsel længer ud blev
sparsom, trak befolkningen sig længere ind i fjordene, saa disse blev mere
bebygget. Trangen til folkehjælp, tjenere og tjenestepiger var stor
i Finmarken i ældre tid, og den danske regjering forsøgte at hjælpe
paa dette ved at gjøre Finmarken til et forvisningssted; særlig var
det de, som havde gjort sig skyldig i sædelighedsforbrydelser, der
efter Kristian V’s lovbog forvistes til Finmarken. Skjønt landet
paa denne maade ikke blev forsynet med gode folk, var trangen
til tjenere saa stor, at man paa forhaand hos fogden abonnerede
paa tjenere og tjenestepiger blandt de til forvisning dømte.
I den første halvdel af det 18de aarhundrede begyndte den
kvænske indvandring, og denne tog fart i det 18de aarhundrede
under uaar i Finmarken.
Ellers er der overalt i Finmarken folk, som stammer fra
mange dele af Norge, og ligesaa familier, som stammer fra danske
og andre udenlandske handelsmænd fra monopolhandelens tid.
Kolonisation har foregaaet uden særlig opmuntring i et par
dalforer af nordmænd søndenfra.
I en sidedal til Altendalen, Tverelvdalen., er en
gudbrandsdalsk og en østerdalsk koloni, hvis beboere i et og alt har
vedligeholdt sin hjembygds sæder og skikke.
Befolk ilingen her er efterkommere af arbeidere ved Kaafjord
kobberværk, som slog sig ned som jordbrugere, og gaardene er
vel bebyggede.
De har, som nævnt, vedligeholdt sit sydlandske stel og
skikke, der for en stor del er forskjellige fra kvællernes paa
Elvebakken og Elvestrand.
I Sydvaranger, hvor kvæner er vandrede ind og har bosat
sig, nedsatte sig ogsaa nogle nordmænd sydfra, da veiarbeidet
foregik i Sydvaranger ca. 1870 og følgende aar.
Den med veiarbeidet forbundne kolonisation er lykkedes
forsaavidt, som der af veiarbeiderne og ved dem opkaldte
sambygdinger bosatte sig 10 mænd med familier.
I 1869 kom 28 veiarbeidere fra det sydlige Norge til
Finmarken. Af disse var i 1870 kun 17 i arbeide ved
veianlæg-gene, 1 var dod og de øvrige 10 havde forladt arbeidet. 2
personer med familie havde bosat sig i Langfjorddalen, og en 3dje
havde søgt at faa jord mellem Elvenes og Jarfjord, 1 familie
slog sig ned ved Coalbmejavrre. Sommeren 1871 blev opsendt
10 veiarbeidere fra det Trondhjemske. 1 skrivelse af 27de
september 1872 opgaves, at 10 veiarbeidere i Sydvaranger havde
begjæret opmaaling af bopladse.
I 1872 var der dengang bosat IH veiarbeidere med familier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
