Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKKNS AMT.
Holst hvor eier er noget myrlændt, vokser videre fjeld
frøstjernen (thalictrum ulpinum), der har meget uanselige blomster, men
vakre, bregnelignende blade, pestrod (petasites frigida), hvis blade
ligner hestehovens, fjeldtættegræs (pinguicula alpina) med gulhvide
blomster, bartsia alpina med blaaviolette blomster og mørke
violetgrønne blade, samt den hvidblomstrede myrklæg, pedicularis
lap-ponica. Paa saadanne steder findes ogsaa ofte grepplyngen (azalea
procumbens), hvis låve bladmatter kan være næsten skjult af de
lyserøde blomster. Denne plante vokser dog ofte ogsaa paa tørre
klippeafsatser og i det indre Finmarken endog i tørre lavmarker.
Helst i fugtigt grus staar en art myrklæg med rosenrøde blomster,
nemlig den vakre pedicularis hirsuta.
Rigest bliver fjeldviddernes planteliv ved bækkene, hvor de
friske, grønne bredder med de mange farverige blomster virker
opkvikkende i det ensformige, ørkenagtige landskab.
Planter, som holder til langs bækkefarene paa fjeldmarkerne,
er snesoløien (ranunculus nivalis), og især i Østfinmarkens ytre dele
en med den nær beslægtet art, ranunculus altaicus, som i vort land
er meget sjelden og ikke forekommer udenfor de nordligste amter,
endvidere fjeldfiolen (viola bifiora), samt en art sildre, saxifraga ai.zoides.
Alle disse har gule blomster, og naar der er mange af dem, giver
de bækkebredderne sin gyldne farvetone. Sammen med dem
staar ofte den fine rødblomstrede ßeldmjølke (epilobiuin alpinum),
den blaa fjeldveronika (veronica alpina) og en del hvidblomstrede
arter, som snesiIdren (saxifraga nimlis), stjernesildren (saxifraga stellaris),
fjeldskrinneblom (arabis alpina) og de to arvearter, cerastium
alpinum og trigynum, samt cochlearia ari tica. Her vokser ogsaa
fjeldsyren (oxyria digyna). Mellem stenene langs bækkene er der hist
og her ogsaa samlinger af vakre bregneblade, især af phegopteris
alpestris.
Flere af disse planter vokser ofte lige i randen af de
smeltende snemasser. Iler staar ogsaa den vakre issoleie, i Finmarken
kaldt reinblom (ranunculus glacialis) med hvide kronblade over de
brunhaarede bægre, og dens slægtning, den lille dvergsoløie,
ranunculus pygmceus, som har smaa, gule blomster, samt paa nogle
steder et meget lidet græs, catabrosa algida.
Ogsaa hvor bunden er tørrere, er der paa amtets fjelde
ganske karakteristiske plantesamlinger. Paa klippernes afsatser
eller i rifterne vokser planter som den tykbladede rosenrod
(rhodiola rosea), paa finsk galbe-rasse, hvilket betyder kalvegræs,
den rødblomstrede fjeldtjæreblomst (viscaria alpina), et par smaa
arter draba med hvide blomster, en med star beslægtet plante,
kobresia scirpina, et lidet stargræs, carex rupestris, og rypegræs
(dryas octopetala). Denne plante kaldes ofte reinblom, et navn,
der i Finmarken bruges om issoløien, som netop omtalt. Dryas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
