Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
FINMARKENS AMT.
mærket paa amtets myrer, nemlig dvergbirken (betula nana), af
finnerne kaldet skierre (ris). Den kan danne tætte bestande og
være raadende over store strækninger. Paa særlig veirhaarde
steder er den krybende og dækker marken espalierformig.
Dvergbirken holder aldrig i den grad som vidjerne andre planter borte,
thi dens løv er saa lidet og sidder saa tæt ind til grenene, at
lyset nok slipper igjennem ned paa jordbunden.
Myrernes egentlige vegetation bestaar af moser, især af
torv-mose (sphagnum) eller hvidmose, som den ogsaa kaldes, fordi den
i tør tilstand bliver stærkt afbleget. Torvmosen er ofte rød i
toppen og kaldes da af finnerne, som anvender den i barnevugger,
manna-darffe (barnemose).
Den plante, som findes i størst mængde paa Finmarkens
torvmyrer, er multen (rubus rhamæmorus). I enkelte trakter forekommer
den i ganske usædvanlig mængde og tildels over meget store
strækninger, navnlig i det indre af Sydvaranger og paa Store Tamsø
i Porsanger, hvor den antagelig optræder i større mængde, mere
tætvoksende, mere produktiv og med mere aarvis frugt end noget
andet sted i Norge.
Store Tamsø bestaar egentlig kun af en sammenhængende
multemyr, som kun langs stranden er omgivet af andet slags lænde.
Selv paa smaaøer og holmer er midten meget hyppig. Saa
ledes har f. eks. den lille o Haaja i Hammerfest multemyr
overalt, hvor der ikke er fjeld. Øen er kun 1.8 km.2 stor og kan
i gode aar give 3—4 hl. multer.
I Finmarken, som forøvrigt ogsaa ellers i de arktiske egne
af vort land, viser multen, hvor den forekommer yderst ude ved
havet, en eiendommelig lunefuldhed i valget af lokaliteter. Medens
den andre steder er saagodtsom bundet til vaade torvmyrer, har
den i de yderste kystegne voksesteder af helt modsat beskaffenhed,
nemlig tørre lokaliteter, som man skulde tro aldeles ikke passede
for denne plante. Den vokser saaledes her paa sand, undertiden
næsten flyvesand, paa kalkbergplateauer, paa skiferterræn, paa hauge,
paa flade bergrygge, paa nøgen eller moseklædt ur mellem
stenene, paa overfladen af store stenblokke, dækkede med et kun
faa cm. dybt lag af mosjord, paa strandklipper, i de bratteste torre
bakker i selskab med planter som hundekjeks, ryllik og syre,
endvidere i græsbakker, i enge sammen med fuglevikke eller
andre engplanter, eller den kan endog trives paa grusflader, som
delvis er bevoksede med lavskorper. Paa nogle af disse tørre
lokaliteter kan den vokse i mængde og endog sætte rigelig frugt,
medens den, mærkeligt nok, kan mangle paa nærliggende myrer.
Der er ogsaa andre af vore myrplanter, som i arktiske egne kan
forekomme paa tørre lokaliteter, dog ingen saa hyppig som multen.
Dette forhold med myrplanterne, at de kan trives ogsaa, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
