Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
445
Om samme plante skriver Lillienskiold i Speculum boreale:
«Woxer vitløftig, dog helst ved siøsiden, undertiden til den
fuldkommenhed at det gidzningen maatte offvergaa. Denne Urt
bliffver her udj landet med stor flid opsamlet, til Winter Kaal oc
anden fornødenhed. Den bæste finder sig dog ved de Ud Øer
Stappen, Hielmsøn, Klubben etc., ihuorvell den paa andre stæder
mindre saffnis. En bland de fasteste præservatif til landsens
forsvar mod Skiørbug som dis haardere anstøder. Mand finder vell
en deell udj Haugerne at fremvoxe. Mens hvo vill effterligne det
naturen selff fortplanter.»
Straadsmelden (silene maritimo), som er almindelig paa
klipperne lige ved havet, sees ogsaa ofte paa utilgjængelige steder
temmelig høit over havets niveau.
Strandarven (halianthus peploides) skal udenfor strandene være
fundet langt oppe i birkeregionen i Nyborg og strandkjeks (haloscias
scoticum) vokser f. eks. paa Lillehaugen fuglebjerg paa de hylder,
hvorpaa fuglene sidder, og op til 80 m. over havet.
Den vakre, i det sydlige Norge sjeldne strandfladbælg (lathyrus
maritimus) vokser flere steder i amtet og kan stige op til over
150 m. over havet.
Af græsarter paa amtets strandbredder kan især nævnes den
høie strandrug (elymus arenarius) og strandsødgræs (glgceria maritima).
I fjordene findes ogsaa glgceria vilfoidea, som kun tilhører de
arktiske dele af vort land. Endnu en art af samme slægt findes
hist og her paa strandene i amtet, nemlig glgceria distans.
Paa fugtige strandkanter forekommer ogsaa en del star, f.
eks. carex incurva, norvegica, salina, glareosa og deinbolliana; den
sidste er dog sjelden og findes ikke udenfor landets nordligste egne.
Af siv er juncus compressus v. gerardi almindelig, og den i det
sydlige Norge saa sjeldne juncus balticus har ogsaa en ganske vid
udbredelse paa strandkanterne i Finmarken.
Især paa strandklipperne vil man gjenkjende en hel del af
fjeldplanterne, som reinblom, fjeldtjæreblom, fjeldmarikaabe, rosenrod
(rhodiola rosea), sildreavter, løvtistel (saussurea alpina) og mange andre.
Almindelig paa amtets strande er ligeledes kvannen
(angelica archangelica), som dog ogsaa findes paa mange andre lokaliteter,
især i lierne og ved fjeldbækkene.
Om denne skriver Lillienskiold:
«Krat’ som saa vide bekant, saf nis her ey heller, at den io
udi offerflod samblis. Det kiender dette lands Normæn oc Finner,
som dog ey saa meget søge rooden at opgraffve, som de betiene
sig aff Urtens grønne stængel oc løf, der ey allene saa Raa af£
dennem som en læcker spise fortæris, mens endoc ved Løfvets
cur mangt Creatur Rædder, som at de selff dets brug udj føden
nøtter.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
