Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 FINMARKENS AMT.
Træets Diameter Tilvækst i diameter
alder. i mm. i 50 aar.
50 .... . . . . 95 95
100 . . . . . ... 170 75
150 . . . . 65
200 .... . . . . 286 51
43
300 .... . . . . 366 37
350 .... . . . . 395 29
Endel træstammer i Tromsø museum viser aarringerne og
diameteren for endel træer fra Finmarkens amt.
Furu fra Alten, 380 aar gammel, viser en diameter af 78 cm.,
eller aarringernes bredde er 1.1 mm. En furu fra Eiby i Alten,
469 aar gammel, har en diameter af 40 cm., eller aarringernes
bredde er 0.43 111111.
Birk (befula odorata) fra Alten, 140 aar gammel, havde en
diameter af 27 cm., og en birk fra Nordvaranger, 98 aar gammel,
havde en diameter af 19 cm., hvilket giver for aarringerne en
bredde af 0.91 mm. og 0.97 mm.
E11 isterpil (salix pentandra) fra Alten, 109 aar gammel, havde
en diameter af 37 cm., eller aarringernes bredde var 1.7 mm., og
en asp (popolus tremida) fra Alten, 125 aar gammel, havde en
diameter af 29 cm., eller aarringerne var 1.1 mm. brede.
Furuskogen i Finmarken har fra 1860 staaet under forstligt
tilsyn, og i det hele og store tør det vel neppe siges, at den har
gaaet synderlig tilbage i de senere aar.
Store strækninger i Sydvaranger ligger saaledes til, at det
ikke lønner sig at hugge furuen der, da transporten bliver for
lang, og her findes meget overmoden skog.
Birkeskogen er over store strækninger forsvunden paa øerne
og i den ytre del af fjordene. I den indre del af fjordene er
der endnu adskillige steder ikke saa lidet birkeskog, men den er
oftest forhuggen. I flere af de store dale, hvor befolkningen er
tynd, er der endnu overflødig birkeskog, saaledes i Polmak og
Karasjok, men der er ogsaa et indlandsherred, Koutokeino, hvor
birkeskogen er forhuggen.
I det hele kan det siges, at i de landskaber, hvor der bor
forholdsvis mange folk, der staar det daarligt til med skogen,
medens der er tyndt befolkede strækninger, hvor der er megen
skog, men disse strækninger ligger saa afsides, at det er
vanskeligt at tilgodegjøre dem.
Erfaring viser, at disse nordlige skoge ikke er andet end
værnskoge, der ved en sparsom hugst kan yde befolkningen en
meget værdifuld hjælp, men som ikke taaler en almindelig
moderat hugst. I kraft af denne erfaring er ogsaa det gamle forbud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
