- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
471

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKO«; OG MYRER.

471

m. v. i Finmarken var gjældende, lige til loven om salg af
statens jord af 22de juni 1863.

Befolkningen fik paa visse betingelser ved fornævnte
resolution ret til hugst af brænde i birkeskogene. Furuskogen
derimod har altid været betragtet som tilhorende kronen eller den
norske ståt.

Rundt om i skogene er efterhaanden fraskilt og udmaalt til
private mange udslaatter, hvis grændser mod den tilstødende
statsskog er mangelfuldt betegnede i adkomstdokumenterne.
Myr-slaatterne udvidedes paa skogens bekostning. Især i Alten herred
var der forviklinger. Ved kgl. res. af 9de august 1898 nedsattes
en kommission med dømmende myndighed til at ordne grændserne
mellem staten og private i Altens furuskogdistrikter. Ogsaa
udenfor Alten herred, saaledes i Talvik, er grændserne forviklede,
men skogen her er omtrent udelukkende birkeskog.

Birkeskogene vil paa mange steder i længden ikke kunne
tilfredsstille kravet paa brænde. Stenkul benyttes i de egne,
som ligger sjøen nær, og brændtorv er det sædvanlige brændsel
i flere herreder.

Paa sine steder haves noget bidrag i drivved og i den
saakaldte krampeved, som er forkrøblet vandret voksende birk.

I de større skogdale er der ikke at befrygte mangel paa brændsel
for fremtiden; thi birken er her udbredt over saa store
strækninger, at den vil kunne tilfredsstille den befolknings behov, der
fæster bo her. Men der, hvor forbruget er større end den
aarlige tilvækst, og hvor skogfladen gjennem rydning stadig
formindskes, søger man at begrændse det aarlige hugstkvantum eller
at paabyde fredning.

Befolkningen er henvist til statens skoge, naar de har brug
for træfang. Mangesteds er den opfatning gjældende, at skogen
er til brug for alle; naar en mand trænger et træ til et eller
andet brug, hugger han det, selv om det er imod lov og paabud.

Af birkeved og furuved uddrives noget til salg i Tanen og
Sydvaranger, i Tanen for offentlig regning, i Sydvaranger af
private, som faar udvist brændeteige langt oppe i Pasvikdalen.
Prisen paa brænde har, efter de forskjellige salgssteder, Karasjok
og Vardø, varieret fra 6 kr. til 22 kr. pr. favn birk.

I 1896—1900 er der fra statens skoge fremdrevet følgende
antal tylvter tømmer:

Driftsaar.

Tommer.
Tylvter.

Nettoudbytte.
Kr

1895—9 6..........418u/iü 3 467.41

1896—9 7..........6625/i2 6 766.22

1897—9 8..........6609/iü 6 183.84

1898—9 9..........680ll/iä 6 208.00

1899—1900 .... 4135/iä 9 380.64

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free