Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
FINMARKENS AMT.
Sættes forbruget pr. individ i Finmarken til 3.8 km.3,
svarende til 2.5 favne alens ved pr. individ, hvad der neppe
overskrides som gjennemsnit i disse egne, hvor en hel del af
befolkningen bor ved kysten, som er ganske snau, saa bliver det
aarlige forbrug med en folkemængde paa 26 000 individer ialt
98 800 m.3 eller 55 m.3 pr. km.2 skog eller nær 1.7 kubikfod pr.
maal efter de nuværende officielle opgaver over skogens areal,
1 800 km.2
Efter skogdirektøren er der hugget i statens skoge i
Finmarken med areal 1800 km.2 34 431 ni.3 trævirke eller 13.6 m.3
pr. km.2 eller noget over 0.4 kubikfod pr. maal.
Skogkommissionen angiver i Karasjok en tilvækst af 0.14 til
4.35 kubikfod pr. maal eller 4 til 139 m.3 pr. km.2 skog og i
gjennemsnit 1.6 kubikfod pr. maal eller 51 m.3 pr. km.2 skog.
Hvis dette tal, 51 m.8, kunde benyttes som gjennemsnit for
Finmarken, saa skulde tilvæksten være større end hugsten, og efter
skogdirektørens tal skulde tilvæksten i saa tilfælde være 3 til 4
gange saa stor som hugsten, men der hugges nok meget mere,
end der opgives som anvist. Der er afsides skoge, hvor der
vokser mere, end der hugges. Selv om tilvæksten i det hele er
større end hugsten, saa udelukker dette ikke, at de skoge, som
ligger bekvemt til, hugges over evne. Alle disse tal fra
Finmarken maa ansees mere som skjønsmæssige antydninger
ligeoverfor de resultater, man vilde komme til, om man uden kritik
benytter skogkommissionens og skogvæsenets tal.
Til de strækninger, hvor furu og birk vokser saa afsides,
at skogen ikke hugges nok, hører dele af Sydvaranger. Nær
kysten og ved kysten, hvor skogen ligger bekvemt til, er den
forhuggen eller udhuggen. Da folk dels er fattige, dels ikke
forsynlige nok, og da de ikke vil fryse, hugger de der, hvor de
finder ved bekvemmest.
Torvmyrer. Saalænge Finmarkens kyster og fjorde liar
været beboede, liar torv vistnok været benyttet paa de steder,
hvor andet brændsel ikke har været at finde.
Ude ved havet og i de ytre fiskevær liar torv været benyttet
i større udstrækning tidligere end nu, efterat brugen af stenkul
er bleven mere almindelig.
Stikning af statens torvmyrer er vistnok paa mange steder
lige gammel som den første bebyggelse, og der har neppe
nogensinde været nedlagt forbud mod en saadan brug.
Brugen af brændtorv er mange steder temmelig stærk, uden
at tilgangen er betydelig. Forbrugerne maa som regel selv trække
torven til sit hjem paa kjælke eller bære den paa ryggen, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
