Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
FINMARKENS AMT.
undersøgte. De vidtstrakte myrstrækninger, som mange steder
bedækker store arealer, er gjennemgaaende uskikkede til
brænd-torvdrift.
Nogen anvendelse af myrerne til torvstrø finder ikke sted;
kun paa enkelte steder, som ved Vardø, bruges noget torvaffald
til gj ødselblanding. Paa dette sted er ogsaa adskillige torvmyrer
opdyrkede og bærer i almindelige aar en god græsvækst.
I mange af de midtre og indre fjordegne er myrerne
udviklede til tundra; der er store tuer af tæt sammenpakket mos med
lyngrødder; de bliver indtil et par meter høie og med en
betydelig omkreds og er frosne indvendig; mellem dem er der
temmelig dybe partier, forholdsvis smale og meget bløde, saa at det
er meget vanskeligt at komme frem uden ad de engang
optraak-kede veie. Af tuerne hugges af og til torv, som imidlertid er
af en meget daarlig beskaffenhed. Mest karakteristisk-er tundraen
udviklet ved bunden af Varangerfjorden.
I denne forbindelse kan ogsaa nævnes, at enkelte øer,
halvøer og mindre, isolerede fjeldhøider er dækkede af en tæt kappe,
indtil over 1 m. tyk, af sammenfiltret mos og lyng. Ogsaa denne
dannelse findes mest ved Varangerfjorden, hvor den benyttes i
stor udstrækning til brændsel.
I Østfinmarken i det hele benyttes ofte den tætte lyngskorpe,
som dækker skraanende flader, til brændsel; den kaldes lyngtorv,
medens den torv, der som nævnt findes paa øerne, kaldes
bank-torv. Den er rød af farve og staar ikke høit i brændeværdi.
I modsætning hertil kaldes den torv, som stikkes op af
myrerne, for myrtorv; den er selvsagt af meget forskjellig
beskaffenhed.
Torvskjæringen kan i almindelighed ikke begynde for i de
første dage af juli; i almindelige aar bliver den tilstrækkelig tor.
Tilgangen paa torv i de enkelte herreder er omtalt under
herredsbeskrivelserne.
Fururodder er iagttaget i myrerne paa steder, hvor der nu
ikke vokser furu. Der er saaledes berettet om fururødder paa
Sorøen, paa Ingøen og ved Næverfjord.
Paa Aarøen finder man i ca. 60 cm.s dybde svære furutræer
til og med i flere lag nedover, medens der nu kun staar nogle
klynger smaabirk forkrøblet hist og her.
I Østfinmarken er fururødder fundne ved Vadsø og paa
Var-angerhalvoens sydside hist og her, i Sydvaranger ved Kirkenes.
Hagemann omtaler derhos granspirer, 20—30 alen lange,
sammen med furu paa bunden af smaatjern.
Multemyrer. Det rigeste multebærland findes paa den for
til Finmarkens amtmandsembede henlagte Store Tamsø i Pors-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
