Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
FINMARKENS AMT.
et rigt multeaar, men det bliver et fuldstændigt uaar. I)et viser
sig da, at planten i et saadant aar over vide strækninger, lige
fra Alten til Sydvaranger, sætter næsten kun hanblomster, men
disse i største mængde; hunblomsterne mangler ganske over store
strøg eller findes kun med lange afstande, saa de ikke udgjør
1 pct. af den hele blomstermængde, som flokkevis kan være saa
stor, at der vilde gaa 900 hanblomster paa en kvadratmeter.
Høsten slaar da feil endog i de bedste multetrakter, f. eks. i
Sydvaranger og paa Store Tamsø. Nær kysten, paa større høider
over havet, i Vestfinmarken ved 407 m., i Østfinmarken ved
28t> m. og derover, sætter planten udelukkende eller paa lidet nær
næsten udelukkende hanblomster selv i gode multeaar.
Dyreliv og jagt.
Jagten, naar fangst af hval og fangst af sælhunde o. s. v.
i Ishavet ikke regnes med, er ingen meget vigtig næringsvei i
Finmarkens amt, men har dog ikke ringe betydning. Størst
udbytte giver fangsten af ryper; jagten paa rovdyr giver ogsaa
noget udbytte, og i somme aar kan fangsten af sælhunde inden
selve amtet være indbringende.
Indsamlingen af eg og dun og fangsten af sjøfugle er ogsaa
en ikke uvigtig binæring.
For fangst af rovdyr udbetales præmie, mellem 2
000-3 000 kr. aarlig.
Efter loven af 20de mai 1899 om jagt og fangst, er jagt
paa statens grund i Finmarken fri for enhver norsk statsborger.
Indvandrede kvæner, der ikke har erhvervet norsk statsborgerret,
behandles med hensyn til jagt som udlændinger, selv om de i
aarrækker har boet i Finmarken og der erhvervet hjemstavnsret
i norske fattigkommuner.
De i amtet forekommende pattedyr, fugle og krybdyr er
omtalte særskilt senere. Hvalerne og sælhundene og jagten paa
dem er ogsaa særskilt omtalt ligesom fuglefjeldene, eg- og
dunværene, samt jagten paa enkelte dyr.
De vigtigste arbeider over jagten og dyrelivet i Finmarken
skyldes ./. B. Barth, J. A, Friis, A. Hagemann, .4. B. Wessel og
især B. Collett, og deres iagttagelser er her benyttede. De finske
navne paa dyrene skyldes J. Qvigstad.
Dyrelivet i Finmarken er for en væsentlig del knyttet til
havet. Talrige dyreformer fra mikroskopiske smaadyr til de store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
