Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
mindre unger er endnu halvt dunklædte, endelig 3 netop
udklækkede, og under disse 9 unger er et eg, som udruges under sine
søskende.
Omegnen af Pasvikvasdraget omtales baade af Friis, Barth
og andre som rigt paa vildt.
Haren har sine stier. Skogryper er der godt om, og de fleste
aar findes ogsaa storfugl, tiur og roi, i mængde. Endog jerpen
træffes her, men sydligere træffes den forst i Ranens granskoge;
aarfuglen har dog ikke hjemme nogensteds i Finmarken, om den
end er seet i Alten og Talvik.
Bjørn skydes ikke saa sjelden i Sydvaranger. Om
vinteren streifer ulven i hele flokke over de snelagte vande. Rævens
spor træffer man allevegne, og enkelte aar kommer maaren ind
fra Ruslands skoge, drivende ekorn og fugl foran sig helt
op-imod havet.
Om sommeren trækker gjæs og svaner i fjeldvandene, og i
sivet langs elvene har flokke af ænder sit tilhold.
Særlig er denne egn mere end almindelig rig paa fuglevildt
af forskjelligt slags. De almindelige arter ænder, og af disse igjen
de finere eller ædlere arter, der mangler svommehud paa bagtaaen,
navnlig stokanden, brunnakken og krikanden, er stærkt
repræsenterede. Derimod forekommer stjertanden her mindre hyppig,
medens brunnakken synes at være omtrent ligesaa almindelig
som alle de andre andearter tilsammentaget. Der mangler heller
ikke paa dukænder, hvis bagtaa er forsynet med svømmehud,
saaledes skjæranden og bjerganden, af hvilke den förste er den
almindeligste. For hvinanden pleier kvænerne hist og her langs
elven at opsætte rugekasser, bestaaende af en udhulet stamme,
i træerne, og i disse lægger fuglen gjerne sine talrige eg, der i
vaartiden udgjør et kjærkomment tillæg til befolkningens fode.
Af snepper er der brushanen, den halvenkelte bekkasin og
den almindelige svommesneppe. Paa m}rrerne ruger desuden
glutsneppen, sortsneppen og rødspoven, de to sidstnævnte er for
første gang i Norge fundne rugende her.
Paa smaaøer bygger svanen reder; de er dannede af jord,
kviste og mos m. m., ophobet i form af en høi myretue, paa hvis
top der er en grundt udhulet fordybning, som udgjør det
egentlige rede.
Svaner samler sig om høsten i store flokke, især i grunde
bugter og viker af Yaggatemsjøen.
Om hosten kan man ved Botsjavrre i Sydvaranger mellem
holmeriie undertiden træffe til at faa se flokke af sangsvanen paa
hundrede individer og mere. De er overmaade sky og forsigtige,
saa det er ikke ofte, det lykkes at nedlægge nogen. De holder
til her, lige til isen lægger sig.
31 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
