Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OC, JAGT.
487
de anvendte den, opvarmet ved ilden, til at smøre paa svuller
eller bylder. Kjødet ansaa de for en delikatesse. Jo sortere
skindet var med hvide haarender, desto høiere betaltes det af
russerne. En bæver havde en værdi af mindst 100 rubler.
Gjelden med fedtblæren veier sjelden over et pund.
Fiskerne brugte bævergjeld, naar de kom nær hvaler, idet
de mente, at hvalen paa grund af lugten vendte om, naar de
dyppede noget bævergjeld i havet. Huer med bæverskinds brem
og bævertænder var meget sögt af sjøfinnerne, og tænderne var
handelsvare. De brugtes mod tandpine af alle finner, idet
bævertanden trykkedes mod den syge tand. Nybyggerne brynede øksen
mod bævertanden i den tro, at der da ikke skulde komme nye
rodskud. Bæverens rydninger i Kemi lappmark var de første
nybyggeres ældste enge.
Bæveren forekom i Alten efter forstmester Hagemann endnu
temmelig talrigt indtil midten af det 19de aarhundrede; men
inden dettes slutning var sandsynligvis bæveren forsvundet.
I vor tid har der været spor af dens boliger og af de
fældede træer endnu i femtiaarene i Majegjokka (d. e. Bæver-elven),
lidt nordvest for Koutokeino, men dyrene selv antoges da at være
forsvundne. Ogsaa længere nede, lidt ovenfor Altenelvens udløb,
har den tidligere havt tilhold ved flere af dennes bielve, saaledes
ved Garajokka og Transforelven, ligesom ved flere andre smaaelve,
der løber ud i Altenelv. Men ved disse elve blev den
sandsynligvis udryddet allerede ved midten af forrige aarhundrede.
I et thingsvidne af fite juli 1744 nævnes endnu
Bæverskoven i Alten». Majavavuopionsaari eller Bæverkolonien i østre
Storelvdalen minder ogsaa om bæveren. Her blev den sidste
dræbt for ca. 100 aar siden. Det berettes endnu, at dyret om
vinteren holdt vok oppe i elven omkring sit tilholdssted. Om
den sidste bæverfanger i Alten fortælles, at han stedse var
forsynet med bævertænder, hvormed han kurerede folk mod «vind».
Efter Hagemann har bæveren havt tilhold ved Rastolombal
ovenfor Skoganvarre i Lakselv (omtr. 50 km. fra fjordbunden)
endnu i de sidste aar af det 19de aarhundrede, og endnu i vor
tid kan levninger sees af en bæverhytte i nærheden af Skoganvarre.
I Østflnmarken har efter R. Collett utvilsomt bæverne holdt
sig længere end i de øvrige dele af Finmarken, og de har levet
her lige til over midten af 19de aarhundrede.
Som de bedst kjendte tilholdssteder i disse egne kan nævnes
Tanas dalføre, samt Sydvarangers elve og indsjøer (saaledes i
grændseegnene mod Rusland), og flere af de ældre reskripter har
til hensigt at regulere handelen med bæverskind og bævergjeld
fra disse egne.
Komagelven, som Lillienskiold nævner, udspringer paa Varan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
