Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 FINMARKENS AMT.
foget værst og natten mørkest. Vagten maa gjøre en rundtur
omkring hjorden, samle den sammen ved hjælp af hundene, skrige,
raabe, skyde eller gjøre saa megen larm som muligt, forat ulven
fjernt og nær kan mærke, at folk baade er tilstede og paa færde.
Er ulven rigtig sulten, skyr den intet, ikke engang skud med
lost krudt, men ellers holder den sig paa afstand og lurer paa
bekvem anledning; thi den kjender sine folk og ved, at den, naar
sneen er dyb, let kan komme tilkort mod finnen paa ski. Men
netop som denne efter en rundtur omkring hjorden har krobet
ind i et hul under en snefonn for at finde ly for snoen og slaaet
sig til ro en stund, kan det hænde, at der pludselig bliver uro
i leiren. Hundene, der har lagt sig over vogterens ben og en
stund tjent ham som fodtæppe, farer pludselig op og sætter
gjøende afsted. Rensdyrene, der i det samme ogsaa aner uraad,
slaar sig forst sammen i en tæt klynge. Derpaa farer de
raad-vilde hid og did, indtil de faar veir af rovdyrene, men stryger
saa afsted i stærkeste sprang, helst imod vinden, forfulgte af
ulvene, der søger, at sprænge hjorden, t’or derpaa to og to at
angribe de enkelte dyr. Nu gjælder det for vogterne, ofte born
paa 15 aars alderen, at være rappe; den ene med hundene efter
hjorden, den anden saa hurtig som muligt paa sine ski afsted
til teltet for at faa familien eller familierne, om der er flere
sammen, op og ud paa ski med raabet «gumpe læ botsuin!» Ulven
er paa færde! Ulven er over hjorden! Den anden vogter har
imidlertid med hundene sögt at værge hjorden saa godt som
muligt.
Oppe i skraaningen arbeider 2 store renokser sig frem
igjennem dybsneen. Tungen slænger dem ud af halsen, og det havde
vist allerede været forbi med dem, dersom ikke hunden havde
plaget, opholdt og hindret ulven. Hver gang denne farer afsted,
er hunden bagefter den, saa at ulven hvert øieblik maa vende
om og gjöre forsøg paa at faa tag i hunden. Endelig er dens
forbitrede gjøen bleven hort og hidkalder folk til dens hjælp.
To skiløbere kommer tilsyne oppe paa aasen og tager pilsnart
fart nedover for at afskjære ulven fra renokserne. Hidsigere end
for angriber hunden, men ved synet af skiløberne vender ulven
forskrækket og tager flugten nedover. Susende farer skiløberne
forbi hunden, og nu begynder der et hidsigt kapløb med ulven.
Er terrænet gunstigt og sneen dyb, bliver den ofte indhentet.
Den skiløber, der først kommer den paa siden, giver den tvers
over korsryggen, ulvens svageste punkt, et slag med skistaven,
der lemlæster den saaledes, at den bliver siddende i sneen med
gabende kjæft mod sine fiender og pustende en hvid sky af hed
aande ud fra sit rode, blodtørstige svælg.
Trods al anstrengelse af vogterne gaar der ved et saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
