Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
FINMARKENS AMT.
den ruger i Tanas dalføre; den er ikke sjelden i Pasvikelven.
Finnerne kalder den ucceb ruoSSa-garanas, som betyder «den mindre
russekraake.»
Fossekallen (cinclus aqvaticus) er almindelig langs
stridtstrøm-mende elve lige ud til Ishavet, og den er delvis stationær. Den
heder paa finsk guoikka-garhek.
Havesangeren (sylvia salicaria) er kjendt fra Porsanger, Tana,
Nordvaranger og Sydvaranger.
Løvsangeren (phylloscopus trochilus) er almindelig, hvor der er
skog, og den synger sin trivielle sang endnu i de sidste
vidje-buske paa nordsiden af Magerøen.
Dens runde rede er i disse veirhaarde egne stort og
brusende og fyldt med en haandfuld af rypernes hvide vinterfjær.
Den kommer til Sydvaranger mellem 15de mai og 6te juni.
Løvsanger heder paa finsk rievsak-cicas, hvilket betyder
rypespurv.
Den sibiriske løvsanger (phylloscopus borealis) var før sjelden i
Europa; den var ukjendt vestenfor Arkangel indtil 1876, da
Collett traf den bosat ved Stabbursnes i Porsanger. Dens rette
hjem er Nordsibirien. I Finmarken er den en ny indvandrer,
og trækket gaar ikke mod syd langs østersjølandene, som hos de
øvrige arktiske smaafugle, men den trækker tvers over Sibiriens
store dalfører for at naa ned til Stillehavskysten, Kina og Indien,
hvor dens vinterhjem er.
Den sibiriske løvsanger lever helst der, hvor myggene trives
bedst. Den lever af myg.
I Pasvik forekommer den omkring Tsjoalbmejavrre og
Jar-fjordbunden, sjelden ved Kirkenes. Den kommer sent, iagttaget
12te juni, men den er fundet rugende i Sydvaranger ved
Bjørnsund.
Jernspurven (accentor modularis) er iagttaget i birkeskog ved
Matsjokka, bielv til Tana. Den ruger i ringe antal i Pasvikdaleii
og i Øvre Jakobselv i Sydvaranger, hvor den er iagttaget 21de mai.
Sivsangeren (acrocephalus schoenobaenus) er i Alten ikke sjelden
sammen med blaakjælken i birkekjærene; den forekommer ogsaa
i Sydvaranger.
Den er en mere sydlig sangfugl og har en mærkelig
udbredelse. Den bebor alle Europas lavtliggende rørskoge lige op til
Norrland i Sverige, men er hos os saa godt som udelukkende
indskrænket til vidjekrattene i landets nordlige dele, omtrent fra
Helgeland af og nordover i Finmarkens indland; söndenfor
Nordland mangler den saa godt som ganske, selv under trækket.
En sibirisk sivsanger, den asiatiske acrocephalus dumetrion, der
forekommer ved Arkangel, har efter fiskeriinspektør Landmark
maaske fundet veien hid, til Børselven i Porsangerfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
