Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
Strandviberne (tringa temminckii og tvinga minuta) er
smaa-snepper, neppe større end spurve. Under rugetiden opfører
hannerne et spil, flyveøvelser forenede med sang, for at forlyste
hunnen, medens eglægningen foregaar. Ogsaa her er det hannen,
som overtager det væsentlige af rugningen og ungernes
opfostring.
Den sidstnævnte art, tringa minuta, var indtil syttiaarene
næsten ukjendt i Europa uden under træktiderne, men har 1111
vist sig at ruge paa flere steder ved Finmarkens kyster, som ved
Vadsø, skjønt sparsomt.
Brushanen (philomachus pugnax) ruger almindelig i Finmarken i
de indre dele; den sees undertiden nede i bygderne, især paa
host-trækket. Brushanen heder paa finsk i Karesuando parfa, hvilket
betyder «en, som har en stor krave paa halsen». Ellers kaldes
den ravggo.
I Koutokeino har hannen i vaardragt forskjellige navne efter
halskravens farve og størrelse: gonagas (konge), bajeldus-gæcce
(opsynsmand), mahærra (amtmand), bisma (biskop), lappa (prest),
lukkar (klokker), valdde (foged), lensmanne (lensmand).
Storspoven (numenius arcuatus) er ikke sjelden; i mindre antal
ruger den endnu i Østfinmarken. Storspoven heder paa finsk
g tiskast ak; den heder ogsaa loar (fe, «som har stygge fjær .
Smaaspoven (numenius pthoeopus) er ganske almindelig i Alten
og er den tidligste trækfugl; den kommer, naar de første bare
flekker viser sig om vaaren. Dens ankomst er fra 13de april til
8de mai. Den heder paa finsk pusko-lodde, som betyder abborfugl.
Strandvippa, strandtita, laksetita (aetitis liypolevcos) er ganske
almindelig langs elvene, naar flomvandet kommer i elven, i
regelen i de sidste dage af mai. Den heder paa finsk gadde-birus;
i Koutokeino liras.
Den sortgraa strandsnipe (totanus fusrus) er temmelig
almindelig ogsaa i Østfinmarken. Den hækker i ikke ringe antal i
Pasvikdalen. Den heder paa finsk eappis-eoavCo og i Koutokeino
unnaSovccus.
Langnæb (limosa aegocephala) ruger sparsomt i Finmarken og
sees her høst og vaar.
Rustbrun langnæb (limosa rufaj forekommer flokkevis i
Østfinmarken, især under træktiderne, og ruger her. Den heder paa
finsk ktidi og i Koutokeino ruksis-guSkastak.
Steik, graatjeld, kviketjeld, rodbenet strandsnipe (totanus ealidrisj,
paa finsk coavco, er meget almindelig saavel længere op i landet
som helt nede ved sjøen.
Grønbenet strandsnipe (totanus glareola) ruger i de indre dele,
helt til grændsen.
Glatsneppe (totanus glottis) er ikke sjelden og forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
