Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
5 1 3
linder trappen til fiskerens husdør eller under gulvet i hans
kjøkken.
Dunen er i redet altid opblandet med smaakviste af lyng
og blade. Af den urensede dun medgaar omtrent 12 reder eller
mere til 1 kg., af hvert rede faaes 13—1 <> gram finrenset dun.
Paa velskjøttede vær borttages faa eller ingen af eggene.
Edderfuglen kakler finnerne akta eller havdda, og hannen
kaldes likka.
Ædarkong eller ædkong, pragtedderfuglen, i Finmarken kaldet
Spitzberg-edderfugl (somateria spectabilis) kommer i januar og februar
i flokke ind i fjordene sammen med den almindelige edderfugl.
Denne fugl kakler finnerne for appe-akta, hvilket betyder
havedder-fugl. I Næsseby kaldes den borSSanjun (ne)-havdda.
Fagergaasen eller den store fiskand (mergus merganserj er i Alten
meget almindelig og anretter skade paa lakseyngelen i elven.
Denne saavelsom andre ænder fanger man her gjerne om vaaren
i saks med fisk til lokkemad. Den forekommer til den russiske
grændse. Den heder paa finsk gussa-goalsse.
l)en hvide fiskeand (mergus albelliis) forekommer sparsomt i
den øvre del af Pasvikvasdraget, hvor den hækker.
Fiskanden eller Straumanden (mergus serrator) er ikke saa
talrig som den store fiskand; den overvintrer almindelig ved
iskanten i Østfinmarken. Den heder paa finsk vuokta-goalsse og
goalsse.
Storskarven (pholacrocorax earbo) er almindelig paa
fuglebjergene, dog hækker den ogsaa paa øer inde i fjordene. Om
sommeren er den undertiden langt op i elvene, af og til helt
op til Koutokeino. Den heder paa finsk skarffa.
Topskarv (pholaerocorax graculas) er ikke saa talrig som
storskarven. Den ruger nederst paa fuglebjergene. Den heder paa
finsk ucceb skarffa.
Havsulen, sula (sula basana) er skudt paa begge sider af
Nordkap.
Makrelternen (steina hirundo) er i det sydlige Norge den
talrigste terne indtil Nordland, men nordenfor polarcirkelen er den
sjeldnere; den er skudt i Bokfjorden i Sydvaranger.
Havternen (sterna macrura) danner i Finmarken tætte kolonier
paa mange hundrede par. I Østfinmarken er den den eneste
terne og ruger langt inde i landet. Den kommer i de sidste
dage af mai. Somme aar bliver den helt borte fra sine
sædvanlige hækkepladse.
Kvitmaasen eller smaamaagen (larus canus), paa finsk baiske,
bebor holmerne lige ind til de dybeste fjordbunde. Den er
almindelig standfugl og ruger i stort antal ogsaa inde i
landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
