Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 FINMARKENS AMT.
stykker skrei. Der skulde da efter udforselen i handelsstatistiken
i disse aar været fisket 60.2 millioner stykker skrei, eller nær
60 millioner, medens fiskeristatistiken angiver 42.4 millioner.
Det bliver 17.8 millioner stykker skrei, som skulde være opfisket
mere, end fiskeristatistiken angiver. Selv om der i den udførte
fisk kommer med noget sei, lange og brosme, saa er paa den
anden side ikke med i udførselen forbruget her i landet.
Rogn er udsat for en betydelig svinding, saaledes at 1 hl.
rogn i udskibningstilstand i Bergen svarer til 1.2 hl. rogn, som
den opgives fra opsynet og i fiskeristatistiken.
Fisken har efter fiskeristatistiken i aarene 1900—1903
gjennemsnitlig givet 35 000 hl. rogn, hvilket i skibningstilstand giver
29 100 hl. Imidlertid er der udskibet gjennemsnitlig aarlig i de
samme aar 35 900 hl. eller 6 800 hl. mere, end man efter
stati-stiken skulde vente.
Der er efter dette udskibet ca. 42 pct. mere fisk og ca.
23 pct. mere rogn, end man efter statistiken skulde vente.
Nordlands amt giver altid det største værdiudbytte, derefter
kommer Finmarkens amt, om end værdiudbyttet for Tromsø amt
enkelte aar kan være større.
Det bør erindres, at alle de andre amter ved siden af fiskeriet
har en hovednæringsvei i jordbruget; endog i Nordlands amt og
Tromsø amt er udbyttet af jordbrug og fædrift ligesaa stort eller
større end af fiskerierne.
I Finmarken derimod er udbyttet af jordbruget altid meget
mindre end af fiskeriet. Derhos maa det ikke glemmes, at
den meste fisk i amtet fiskes af folk, der bor udenfor amtets
grændser. Omvendt fisker nogle finmarkinger i Lofoten.
Noget forskjellig fra fiskeristatistikens opgaver er følgende
opgaver fra amtet, i hvilke er medtaget haakjærringfiske,
hvalfangst og ishavsfangst, men ikke laksefangst og det daglige fiske
(se tabelen pag. 535).
Der fiskes i Finmarken aaret rundt, men fiskeriet er
forskjelligt til forskjellige tider af aaret.
Vinter- og vaarfisket eller, som det i Finmarken kaldes,
loddefisket» og i det øvrige land «finmarksfisket» er det vigtigste. Det
foregaar i maanederne marts, april og mai og har fangst af
lodde-torsken til maal.
Sommer- og høstfisket svarer til bankfisket længere syd. Der
fiskes torsk, hyse, kveite, flyndre, uer, sei o. s. v.
Sildefisket omfatter dels fedsild, dels vaarsild, dels smaasild.
Haakjærringfisket foregaar over hele Østhavet.
Ishavsfangsten efter hvalros, kobbe etc. samt hvalfangsten skal
senere omtales.
Det egentlige storfiske er det ovennævnte vaarfiske efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
