Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(537
optræder ikke sammen, forvirret, men der er regler for deres
forekomst. Nogle er bundfiske, der fortrinsvis fanges nær bunden;
andre, som silden, svømmer midt i havet uden at holde til ved
bunden som regel. Nogle fiske lever paa stort dyb og i koldt
vand, andre hører hjemme paa mindre dyb. Nogle fiske opholder
sig helst paa samme omraade aaret rundt, andre foretager større
vandringer, dels i sin søgen efter fode, dels for at gyde.
Om denne fiskenes forskjellige udbredelse har man endel
iagttagelser.
Det store, dybe bækken i den midtre del af det norske
nordhav har dybder ned til 2 000 favne, og den største del af
bækkenet er over 1 000 favne dybt. Vandet i dybder fra 500
—1600 favne har baade sommer og vinter den samme
saltholdighed, gjennemsnitlig 34.92 pro mille, og vandet er koldt,
mellem -H 1° og -r- 1.2°.
Paa dette store dyb er der kun ringe bevægelse eller strøm,
og de fiske, som man har halet op fra de store dybder, er for en
del fiskerne ubekjendt, saa de ingen norske navne har (ulkefiske,
liparider, ophidiider, lycoder). Desuden er der hai, haakjærring
og rokke.
Paa skraaningerne ned imod nordhavsdybet i dybder paa 100
til ca. 300 favne, paa strækningen fra Spitzbergen og Island til
Nordsjøen, er der større forandringer i temperaturen.
I dybder paa 300—400 favne kan sættes grændsen mod det
dybe, kolde vand, og saa stiger temperaturen i regelen fra -(- 1.5° til 8°.
Af fiske paa dette omraade er de økonomisk vigtigste:
Langen (molva molva), brosme (brosmius brosme), rødfisken (sebastes
marinusj, torsken (gadus callarias), kveiten (hippoglossus vulgaris),
havkat, steinbiten fanarrichas minor og latifrons), rokker (især raja batis og
lintea), sjeldnere er større hyser (gadus aeglefinus). Disse fiske
tindes særlig i omraadets øvre dele. Dybere og nærmere grændsen
for det kolde vand kommer blaalangen (molva byrkelange),
svart-kveiten (hippoglossus hippoglossoidos), langstjertene (især macrurus
fabrüii), guldlaks (argentina silus) og den arktiske hai,
haakjær-ringen (somni.osus microcephalus).
I dybder mellem 100—300 favne er af de runde fiske langen
den almindeligste om sommeren paa strækningen fra Shetland til
Lofotøerne, medens særlig om sommeren torsken er sjelden her.
Længere mod nord, f. eks. i Barentshavet og paa strækningen
fra Færøerne til Island, er derimod langen sparsom, medens
torsken bliver fanget i meget større mængder.
Langen og ogsaa kveiten samler sig til visse tider i store
mængder. Kveiten er især senhøstes meget talrig tilstede ved
de norske kystbanker, medens man om sommeren kun fanger
enkelte; langen derimod forekommer hovedsagelig om sommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
