Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
FINMARKENS AMT.
Pig-hvarren (bothus maximus) har en vidtstrakt udbredelse
langs landets kyster, og den er fundet mod nord lige til
Vestfinmarken, skjønt den nordenfor Trondhjemsfjorden væsentlig endnu
blot er kjendt som spredte individer.
Smaahvarr (scophthalmus norvegicus) har en vid udbredelse ved
de norske kyster og forekommer mod nord lige op i Finmarken,
men overalt, som det synes, i ringe antal.
Sandflundra, ising, sletten (pleuronedes limanåd) er talrig.
Sandfiyndren heder paa finsk njuvvak.
Desuden har finnerne forskjellige flyndrenavne: findar,
gaicca-bodnet (gjetebundfisk), girje-bonnet (flekbundfisk), kambel, girje-kambel,
rcevcak (udleirfl.sk). Flyndre, som holder sig i elvemundingerne,
kalder finnerne savja-findar.
Skrubbeflyndre, sandskrubba eller skrubba (pleuronedes fiesus) er
hyppig.
Paa finsk heder skrubbeflyndren garra-bæsk eller
saddo-lindar.
Den gyder saavel i sommermaanederne som i
vintermaane-derne, og eggene driver som andre flyndreeg.
Sjøtunge (pleuronedes mkroeephalus) forekommer nu og da.
Den benævnes i Bergen lomra, i Kristianiafjorden maritunge
eller bergflyndre, i Trondhjem mariüyndre.
Finnerne kalder den gaicca-guormat, hvilket betyder
«gjete-skrabbe».
Haaising (Itipjjoglossoides limandoides) er noksaa hyppig.
Hundetunge (glyptoceplialus cynoglossus) horer til de ved Norges
kyster videst og talrigst udbredte arter og synes at forekomme
overalt paa noget dybere vand, hvor bunden er lerholdig.
Prikfisken (maurolicus mülleri) træffes nu og da, saaledes i
Øksfjord, ved Sørøen og Gjæsvær.
Sudis krøyeri, en for Europas fauna ny art, er fundet paa
Sørøen.
Laks (salmo salar) er gjenstand for fiskeri, der senere er
omtalt.
Laks heder paa finsk htossa. Didde er en liden elvelaks.
TJuövve er en rognlaks. Korns er en laks, som er sort paa
skindet. En mindre laks kaldes luossa-giera (laksetop) eller
luossa-juölgge (laksefod). Sjølaks heder paa Kolahalvøen r’ips-kUle.
Gjeld-laks uden melke og rogn heder cuoncca.
Laks, som staar vinteren over i elven, kalder finnerne dalvek
(vinterfisk) eller dalvve-Cuo^ok (vinterstøing), ogsaa vuorro. En
voksen hanlaks heder goagjem. Hiinlaks, som har lagt rogn, kalder
finnerne akSonadda (økseskaft).
Ørret, aurride, aure (salmo eriox) er almindelig og fiskes i
stort antal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
