- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
553

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

om høsten sker store indsig til kysten af akker, blæksprut
(ommato-strephes todarus), men dennes vandringer udenfor kysten er ukjendt,
ligesom dens forplantning.

Fisk kan imidlertid vandre ude over de svære dybder i
Nordhavet. 1 størst mængde findes i de midtre vandlag i den nordlige del
af Nordhavet ueren, som i august 1900 (over 1 500 favnes dybde)
toges 100 favne fra overfladen.

Torsken er meget slugvorren, og dens føde er mangfoldig.

Til agn bruges under de store torskefiskerier hovedsagelig
sild, lode, blæksprut samt skjæl (cyprina islandica og modiola).

Torskeyngelen nærer sig hovedsagelig af aate, især af larver
af forskjellige dyr.

Smaa unger, som er 70—80 mm. lange, ernærer sig senere
væsentlig af smaa krebse og andre dyr; snart begynder de ogsaa
at tage grovere næring, saasom spæde fiskeunger.

Hos aarsungerne om høsten findes oftest i maven smaa krebse.

De ældre individers føde bestaar udenfor de tider, da de befinder
sig paa de store nærings- eller ynglevandringer, hovedsagelig af
saadanne dyreformer, der har sit tilhold paa eller nær ved bunden.

Som torskens hovednæring kan ansees forskjellige krebse,
desuden tager den sjøpølser, sjøpindsvin og korstrold.

Endvidere fortærer den muslinger og snegle samt ledorme, de
sidste i stor udstrækning. Bløddyr med sin skal kan ofte i store
eksemplarer findes hele i torskemaven.

Af fiske efterstræbes ligeledes især arter, der liar sit tilhold
nær eller ved bunden, saasom ulker, samt disses rogn og yngel,
forskjellige steinbitunger, smaaflyndrer og flere andre.

Fiskene, som torsken sluger, er iøvrigt noget forskjellige efter
stederne. I Finmarkens fjorde og ved de store nordlige fiskevær
indeholder maverne ofte ulker og steinbitarter, de sidste af
størrelse, som kan nærme sig en halv meter.

Langs vestkysten findes ikke sjelden store klumper af
rognklasen af rognkjeksen i torskemaver.

I de mellemste og øvre vandlag efterstræbes især mindre
blækspruter foruden forskjellige fiske. Hor tages unger og
mindre eksemplarer af uer samt forskjellige torskearter, deriblandt
hyse og en anden mindre torsk. Ligeledes følger de jevnlig
stimerne af sil og kan ofte fylde sin mave alene af denne art.

Blandt blækspruterne, der synes at være en søgt føde, tages
forskjellige arter.

Af anden fritsvømmende føde kan nævnes grovere aate,
saasom af krebse.

Under næringsvandringerne, naar de store indsig mod land
af sild eller lodde foregaar, fraadser torskene i disses stimer og
henter paa denne tid næsten udelukkende sin fode herfra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free