Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
FINMARKENS AMT.
Gydepladsen veksler fra aar til andet. Enkelte steder er aarvisse,
saafremt der i det hele findes lodde i fjorden; dette er saaledes
i Varangerfjorden tilfældet udenfor mundingen af
Grændse-Jakobselven.
Gydningen foregaar helst paa sandbund, men paa vekslende
dybde; undertiden kastes rognen paa en dybde af blot nogle faa
favne, og fiskerne tror da, at stimerne er drevne derind af
hvaler. I regelen gyder den dog paa de noget storre dybder, indtil
40—50 favne (70—90 meter).
De loddestimer, der søger ind mod grundene for at gyde, er
i det hele kun en ringe brokdel mod de masser, der gyder paa
det dybere vand, og her forbliver mere eller mindre ubemærkede.
Eggene er rodgule af farve og har en diameter af omkring
1 mm.
Hos middelstor lodde er der fra 7 000 til omkring 10 000
stykker eg, naar det er fuldt udvoksede hunner, men hos
unglodde mindre.
Eggene synker, som berørt, tilbunds ligesom melken, og her
foregaar ogsaa befrugtningen. Rognen kan bedække bunden med
et tykt lag; ved paalandsvind skylles ofte store masser iland
og ligger og raadner i fjæren.
Lodden tager ikke synderlig føde til sig under gydeperioden.
Hos den lodde, hvor rester af foden er fundet, har denne
hovedsagelig bestaaet af drivende smaadyr, krebs, kril, ogsaa dens
egen rogn.
I de fleste storre Finmarksfjorde eller i de udenfor liggende
sunde er der hele aaret smaa stammer af lodde; denne lodde er
mindre end den ægte havlodde.
Disse loddestammer streifer ofte om i selskab med
smaa-silden; de er gjennemgaaende magre, i reglen ikke
forplantningsdygtige. Fiskerne kalder denne lodde, der ofte viser sig paa
gydepladsene blandt den ægte havlodde, vaslodde, men den er
mindre tjenlig til agn end havlodden.
Paa flere steder opsøger loddestimerne om vaaren
elvemun-dingerne, hvor de bliver staaende en tid i det halvt ferske vand,
og endog trækker et stykke op i selve elven. I enkelte saadanne
elve indfinder den sig gjerne aarvist, hvis der det aar i det
hele er lodde. Saadanne elve er i Finmarken den nævnte
Grændse-Jakobselv, i Tromsø amt Maalselven og Sorreisenelv, i Nordland
Saltdalselven, Ranenelv og Vefsenelv.
Hvorvidt nogen gydning finder sted i selve elvene, er endnu
ukjendt. Beboerne har iagttaget, at individerne staar med
snuden mod elvebunden, som om de søger fode. Söndenfor
Finmarken er i det hele loddens gydepladse endnu lidet
kjendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
